Kurv 0 items in cart
Varaner

Varanen - en spændende krybdyrs øgle i terrariet

Varaner er en spændende rovølge, der varierer meget i størrelse og farve. I Danmark er de mest populære at holde Tornhalevaranen og den noget større Steppevaran i flotte ørkenterrarier.

Filtrer udvalg
Lagerstatus
Mærke
Pris
750 kr. 750 kr.
Filtrer udvalg
Lagerstatus
Mærke
Pris
750 kr. 750 kr.

Varaner er et spændende krybdyr for erfarne krybdyrsholdere

Varaner i terrarier er en spændende udfordring for erfarne krybdyrholdere. Disse store, intelligente øgler kræver både plads, varme og korrekt kost for at trives i fangenskab. Varaner (slægten Varanus) omfatter over 70 arter, hvoraf nogle er meget små og velegnede til terrarie, mens andre vokser sig op over 2 meter lange og kræver specialindrettede anlæg. Uanset art er det vigtigt at forstå deres naturlige behov og adfærd for at kunne tilbyde et trygt og sundt miljø.

Hvilke arter af varaner kan jeg holde i terrariet?

De mest almindelige arter i hobbyen er Tornhale varanen (Varanus acanthurus), blåplettet varan (Varanus macraei), og steppevaran (Varanus exanthematicus) og den meget populære smaragdvaran (Varanus prasinus). Disse arter adskiller sig i størrelse, levevis og krav til terrarieindretning. Tornhale varanen er blandt de nemmere arter og kan holdes i store, velindrettede terrarier, mens steppevaraner kræver store terrarier og masser af plads.

Hvor stort skal terrariet være til min varan?

Et terrarium til varaner skal først og fremmest være stort. Som tommelfingerregel skal længden være mindst 2-3 gange dyrets kropslængde, og højden tilpasses artens aktivitetsniveau - klatrende arter som smaragdvaranen kræver højde og vertikalt plads, mens jordlevende arter som steppevaranen har brug for gulvplads og dybt bundlag til gravning. Et typisk terrarie til voksne varaner ligger på mindst 200 x 100 x 100 cm, men større er bedre. Mange vælger at bygge specialindrettede varan-terrarier i træ eller glas med stærk ventilation og varmeisolering.

Hvad skal temperaturen være til min varan?

Temperatur er en af de vigtigste faktorer. Varaner er ektoterme og kræver høje temperaturer for at fordøje og bevæge sig korrekt. Sol området skal nå op på 45-50 grader, mens det kølige område ligger omkring 24-28 grader. Nattetemperaturen må gerne falde til 20-24 °C. Brug varmepære gerne Solar glo fra Exo terra, varmemåtter og termostyring for at opnå stabil varme. UVB-belysning er altafgørende - uden UVB udvikler varaner let metabolisk knoglesygdom MBD. Et kombineret lys- og varmesystem med højintens UVB (10.0 eller 12.0) er anbefalet.

Hvilken luftfugtighed skal min varan have?

Luftfugtighed varierer afhængigt af art - tropiske arter som smaragd- og blåplettet varan kræver 70-90 % fugt, mens ørkenarter som Tornhale varaner og steppevaraner foretrækker 30-50 %. Det opnås med vandforstøver, tågesystem, vandskål og substratvalg. Brug jord, sand-jordblanding, kokosmuld, bark eller tørv afhængigt af arten. Gravende arter kræver dybt bundlag (20-30 cm), mens klatrere skal have kraftige grene og skjul i højden.

Hvad spiser varaner?

Foder til varaner består primært af animalsk føde: Levende insekter (græshopper, fårekyllinger, kakerlakker), gnavere, fisk, æg, snegle og i nogle tilfælde kylling eller oksekød i små mængder. Unge varaner spiser dagligt, mens voksne fodres 2-3 gange om ugen. Det er vigtigt at undgå overfodring - især steppevaraner bliver let fede i fangenskab. Brug calcium- og D3-tilskud, og tilbyd altid rent vand i en stor vandskål, som også kan bruges til badning.

Er Varaner er kloge hobbydyr?

Adfærdsmæssigt er varaner meget intelligente og har komplekse behov. De er nysgerrige, observerende og kan lære at genkende deres ejer. Mange arter kan blive tamme med daglig interaktion, men de kræver respekt og plads. Nogle varaner kan blive defensive og bide eller bruge halen til at forsvare sig. Med tålmodighed og rutine lærer mange at håndteres roligt, men det anbefales ikke at holde dem alene for håndteringen. Berigelse i terrariet såsom foderjagt, gemte insekter og miljøforandringer er vigtigt for at stimulere deres intelligens.

Sundhed og hygiejne er afgørende hos varaner i terrariet

Hold terrariet rent, fjern afføring dagligt og desinficer regelmæssigt. Symptomer på sygdom er blandt andet sløvhed, manglende appetit, vægttab, hævet hale, misfarvning, åndedrætsbesvær eller hævet bug. Find en reptilkyndig dyrlæge med erfaring i varaner. Mange varaner kan leve 10-20 år i fangenskab, nogle endda længere.

Varaner kræver plads, erfaring og daglig opmærksomhed - de er ikke begynderdyr. Men for den dedikerede ejer er de utroligt belønnende, både som intelligente hobbydyr og observationsemner. Sørg altid for at kende arten grundigt før anskaffelse, og køb kun fra ansvarlige opdrættere med dokumenteret lovlighed - flere arter er omfattet af CITES.

De små tornhale varaner

Tornhale varaner er søde og livlige varaner, som bliver cirka 50-70 cm som voksne. De kan blive rigtig tamme, så man kan tage dem op. Deres hale har robuste pigge (deraf deres navn) som de bruger om natten til at lave en kile mellem klippesprækker, så rovdyrene ikke kan få fat på dem. De stammer fra Australien, og lever side om side med skægagamen - og kan endda holdes i samme terrarie, givet at de har rigeligt med plads. Dermed har de to arter også mange ting til fælles når det kommer til pasning og pleje. Eksempelvis må de gerne have huler og klatremuligheder på samme vis som skægagamen, som fx korkrør. I terrariet har de brug for et højt UV-indeks og en varmespot på omkring 35-40 grader. Tornhalevaraner går bedst i par eller én han og flere hunner. 

Tornhalevaraner er carnivore, og lever af insekter, mus og rotter, æg m.m. Her hos MiniZoo har vi et stort udvalg af både levende- og frostfoder, som du kan fodre din tornhalevaran med. Deres kost skal suppleres med vitaminpulver til krybdyr fx. Nektons MSA og så skal de selvfølgelig have en vandskål, der gerne må være stor. 

Steppevaranen

Steppevaranen er en del større end tornhalevaranen, 80-120cm som voksen, og kræver dermed også en del ekstra plads. Selv en unge kræver et stort terrarie, fx. 90 x 45 x 60 cm fra Exo terra, men når den vokser sig større skal du finde andre løsninger for et endnu større terrarie. Steppevaraner er fra Afrika og lever af snegle og insekter.

Varaner er carnivore, det vil sige de udelukkende lever af kød. Er du interesseret i en varan som dit nye hobbydyr, skal du være indstillet på, at de skal have meget plads at gå på.