Lamper til saltvandsakvarier

Lys er livgivende – både når det gælder mennesker, dyr og planter. Og fisk er ingen undtagelse. Som akvarist er det nødvendigt at have en permanent lyskilde i/ved/over akvariet, så fiskene får et miljø, der minder mest muligt om det, de har i naturen. På denne side får du en oversigt over alle de forskellige lamper til saltvandsakvarier, vi har i sortimentet. Klik på den underkategori, der bedst passer til dine behov – så finder du det, du søger.

Armaturer Til T5 Rør

HQI lamper til saltvandsakvarier

LED Lamper

Hvor meget lys skal der være i saltvandsakvariet?

Forskellige fisk kræver forskellige lyskilder og forskellig varighed af en døgncyklus. Men forskellige typer akvarier kræver også forskellige mængder lys. Saltvandsakvarier kræver som udgangspunkt mere lys end ferskvandsakvarier, men der findes ingen decideret tommelfingerregel, der fortæller, hvor meget lys, der skal til – det afhænger nemlig af indholdet af akvariet.

 

Som udgangspunkt kan man imidlertid sige, at fisk er det i et saltvandsakvarium, der kræver mindst lys, mens stenkoraller er det, der kræver mest. Blødkorallers behov for lys placerer sig et sted midt imellem.

 

Hvilken lyskilde skal jeg vælge til mit saltvandsakvarium?

Rent teknisk findes der to forskellige lyskilder til brug i saltvandsakvarier. Den ene er HQI-lamper, den anden er lysstofrør. Sidstnævnte fås i flere effekter (watt) og størrelser, som enten T5 eller T8. T5 er relativt nyt og udmærker sig ved længere levetid og bedre lys). HQI-lamper er speciallamper med ’udladningspærer’. Det betyder, at lamperne er meget kraftige og giver et rigtig godt lys. Til gengæld bruger de også en del strøm.

 

Husk farvetemperaturen

Uanset om du vælger HQI-lamper eller lysstofrør (eller måske begge dele), skal du være opmærksom på at vælge den korrekte farvetemperatur. Farvetemperaturen er den, der gør, at saltvandsakvariet mest muligt kommer til at ligne et rev i havet – med naturligt sollys.

 

Spørg os til råds

Belysning til saltvandsakvarier kan virke uoverskueligt at give sig i kast med, men frygt ikke – hos MiniZoo er der altid kompetente medarbejdere, der kan besvare dine spørgsmål og hjælpe med at finde frem til den mest hensigtsmæssige løsning til lige netop dine behov. Ring til os, eller besøg en af vores butikker – så finder vi den perfekte akvarielampe til dig.

Få del af de spændende nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag mails omkring gode tilbud og rabatter.

Hund