Introduktion til CITES og dit kæledyr

Hej krybdyr-entusiast! Er du på udkig efter en smuk slange eller øgle til dit terrarie? Så er det super vigtigt at vide, om arten er reguleret under CITES – Washingtonkonventionen om international handel med truede arter. CITES sikrer, at handel med vilde dyr ikke truer deres overlevelse i naturen. I Danmark og EU gælder strenge regler, og fejl kan betyde bøder eller beslaglæggelse af dit kæledyr.

De fleste almindelige slanger og øgler i hobbyhandelen er lovlige, specielt opdrættede (captive bred). Men nogle populære arter som kongepyton (Python regius) er på CITES Appendix II. Lad os gennemgå, hvordan du tjekker det selv!

Hvad er CITES, og hvordan fungerer det?

CITES deler arter ind i tre appendikser baseret på trusselniveau:

  • Appendix I: Meget truede – kommerciel handel forbudt (f.eks. nogle varaner).
  • Appendix II: Ikke nødvendigvis truede, men kan blive det – kræver eksporttilladelse og dokumentation (f.eks. pythons, boaer).
  • Appendix III: Beskyttet i ét land, men handel reguleret internationalt.

I EU svarer dette til bilag A, B, C og D i Rådets forordning (EF) nr. 338/97. Danmark håndteres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAVM ST). Handel inden for EU kræver ofte ikke tilladelse til kommerciel handel med Appendix II, men du skal have dokumentation for oprindelse.

Er din slange eller øgle CITES-reguleret?

Ikke alle krybdyr er det! Almindelige arter som mælkesnoge (Lampropeltis triangulum) eller rotsnoge (Elaphe obsoleta) er typisk ikke på listen. Men:

  • Slanger: Pythons (f.eks. Python regius), boaer (f.eks. kongeboa), mange pyton- og boa-arter er Appendix II.
  • Øgler: Mange varaner (Varanus spp.) er Appendix I eller II. Anoler (anoler) er sjældent reguleret.

Tip: Tjek altid det videnskabelige navn – det er det eneste, der tæller!

Sådan tjekker du CITES-status trin for trin

Det er nemt og tager kun minutter:

  1. Find det videnskabelige navn: F.eks. Lampropeltis triangulum campbelli for Cambelli kongesnog.
  2. Søg på CITES Checklist: Gå til checklist.cites.org, indtast navnet og se appendiks.
  3. Tjek EU/Dansk liste: Se Kommissionens forordning (EU) 2023/966 på sgavmst.dk for bilag A-D.
  4. Spørg sælgeren: Kræv CITES-certifikat, mikrochip-nummer (obligatorisk for mange reptiler) og oprindelsesdokumenter.

Hvis det er opdrættet i fangenskab (F1-generation eller senere), er det ofte lettere – se efter 'captive bred'-mærke på dokumenterne.

Hvad skal du have ved køb i Danmark?

Som privatperson i Danmark:

  • Intra-EU handel (Appendix II): Sælger skal give CITES-certifikat eller dokumentation for lovlig oprindelse. Ingen tilladelse nødvendigt for dig.
  • Import fra ude EU: Kræver importtilladelse fra SGAVM ST.
  • Mikrochip: Alle CITES-reptiler skal have chip med registrering i EU-database (TRACES).
  • Positivliste: Husk også Danmarks positivliste for eksotiske hobbydyr – de fleste slanger og øgler er godkendt, men tjek Miljøstyrelsen.

Advarsel: Køb aldrig uden papirer! Online-markeder som Facebook er risikable – vælg seriøse forhandlere som os i Dyreviden-butikken.

Vores produkter er altid CITES-kompatible

I vores sortiment finder du kun dyr med fuld dokumentation. Fx er alle mælkesnoge og pythons chippet og certificeret. Vi hjælper dig med al info, så du kan tage dem hjem trygt.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Skal jeg ansøge om tilladelse selv?

Nej, til privat køb inden for EU håndterer sælgeren det. Men rapporter mistanke om ulovlig handel til SGAVM ST.

Hvad hvis dyret ikke har chip?

For CITES-arter er det ulovligt – gå videre til næste sælger!

Er opdrættede dyr fri for regler?

Nej, de skal stadig have dokumentation, men handel er lettere.

Hvor finder jeg mere info?

SGAVM ST CITES-side eller kontakt os i butikken!

Med denne viden kan du nyde dit krybdyr uden bekymringer. Held og lykke med dit næste kæledyr!