Kurv 0 items in cart
Anoler

Anoler som terrariedyr - den Grønne Anole

Anoler, også kendt som Anolis øgler, er flotte smaragdgrønne øgler, der kendetegnes ved deres fremragende klatreevner samt deres evne til at skifte farve! 

Filtrer udvalg
Lagerstatus
Mærke
Farve
Vægt
Pris
300 kr. 649 kr.
Filtrer udvalg
Lagerstatus
Mærke
Farve
Vægt
Pris
300 kr. 649 kr.

Anoler er sjove og farverige terrariedyr

Anoler er små, aktive og farverige firben, der er blevet utroligt populære i terrariehobbyen. Både blandt begyndere og erfarne. Med deres elegante bevægelser, evne til at klatre lodret og deres meget karakteristiske strubepose, er de fascinerende at iagttage. Den mest udbredte art er grøn anole Anolis carolinensis, men andre populære arter inkluderer brun anole Anolis sagrei, Cubansk Ridder anole Anolis equestris og Jamaikansk kæmpe anole. Disse arter varierer i størrelse, farve og temperament, men har generelt mange pasningsbehov til fælles.

Hvor kommer Anoler fra?

Anoler stammer hovedsageligt fra det sydøstlige USA, Caribien, Mellemamerika og Sydamerika, hvor de lever i varme og fugtige subtropiske til tropiske skovområder. Det betyder, at de i fangenskab kræver et lodret orienteret terrarie med masser af klatremuligheder. Et typisk terrarie til en eller flere anoler bør være mindst 45 x 45 x 60 cm, men større er bedre - især til grupper eller større arter som Ridder anolen. Terrariet skal være udstyret med grene, korkrør, levende planter som bromelia og ficus. Bruger du slyngplanter og baggrundsdekorationer, skal du sørge for der både er skjul og bevægelsesfrihed for at Anolerne kan løbe frit rundt i terrariet.

Har Anoler brug for UVB lys?

Anoler er dagaktive og har brug for UVB-belysning 5.0 UVB for tropiske arter, kombineret med varmepære. Temperaturerne bør ligge mellem 24 - 30 grader i den kølige ende og op til 35 grader under varmepæren, med et naturligt fald om natten. Luftfugtigheden skal holdes på 60-80 procent, hvilket kan opnås med daglig forstøvning, automatisk tågesystem, eller drippers. Et hygrometer og termometer er nødvendigt for at holde styr på klimaet.

Spiser Anoler levende insekter?

Fodringen af anoler består primært af levende insekter, som fårekyllinger, græshopper, zophobas, melorme, dubia-kakerlakker, samt mindre byttedyr som bananfluer og springhaler til unge dyr. Insekterne skal altid rystes med vitamin- og kalkpulver, gerne med D3, for at forebygge mangelsygdomme. Anoler drikker sjældent fra skål, så det er vigtigt at forstøve terrariet, de drikker normalt dråber fra blade og glasvægge.

Er Anoler hidsige?

Selvom anoler er små, er de meget territoriale. Hanner må ikke holdes sammen, og selv hunner kan udvise dominans. En han og 2-3 hunner kan ofte fungere i et stort nok terrarie. Ved tegn på stress, inaktivitet, vægttab eller farveændring bør man justere antallet af anoler i terrariet. Farven er ofte indikator på trivslen i terrariet. Grønne farver er sunde og aktive, brun farver er stresset eller er terrariet for koldt. Anoler er ikke kæledyr Anoler trives bedst med minimal håndtering. De kan være nervøse og hurtige, og selvom de i nogle tilfælde bliver tamme nok til at tage foder fra hånden, foretrækker de ro og afstand. De er derfor ideelle til at kigge på, ikke kæle med. Går anolerne optimalt i terrariet er levetiden 4-8 år.

Hvad skal jeg bruge for at holde anoler?

Til opsætning og vedligeholdelse er der masser af tilgængeligt udstyr fra populære mærker som Exo Terra, Zoo Med, Lucky Reptile. Det inkluderer UV-lamper, varmelamper, tidsure, sprayanlæg, digitale termometre og hygrometre, bundlag som bark, kokos, og sphagnum, og meget mere. Bioaktive setups med en mikrofauna som springhaler og isopoder giver et selvrensende terrarie, der er mere naturligt og kræver mindre vedligeholdelse, til disse tropiske terrarier anbefaler vi BIOBED et aktivt bundlag med mikroorganismer.

Anoler som terrariedyr er sjove og fyldt med farve

Alt i alt er anoler spændende og levende terrariedyr, som belønner ejeren med flotte farveskift, jagtadfærd og et vindue til et tropisk terrarie i stuen. Uanset om du vælger den klassiske grønne anole, den imponerende ridder anole eller en mere sjælden art, får du et dyr, der med den rette pasning kan trives i et smukt, naturligt og bioaktivt terrarie.

Den grønne anole

De er dagaktive, og kræver din opmærksomhed 1-2 x dagligt, hvor der skal dusches i terrariet, så den har mulighed for at drikke vanddråber. Anoler er primært insectivore, altså insektædere, og lever i fangenskab af små insekter som fluer, små fårekyllinger, græshopper, alle små levende foderdyr.

Den grønne anole

Den grønne anole er en langstrakt øgle, med et smalt aflangt, spidst og fladt hoved. Hannerne kan opnå en længde på 22 cm, hvorimod hunnerne bliver op til 18 cm. Halen udgør 2/3 af den samlede længde. Grønne anoler forekommer naturligt i det sydvestlige USA og har spredt småpopulationer i det nordøstlige Mexico, arten har dog også forvildet sig til andre egne af jorden. Deres levealder er ca. 5-10 år.

Firbenet fodres hver anden til tredje dag. Det er vigtigt, at omryste foderemnet i vitaminer og calcium hver anden gang, for at holde dyret sundt og raskt. Her kan vi varmt anbefale en blanding af Nekton MSA mineral/D3 og Exoterra multivitamin.

Arten drikker sjældent af stillestående vand fra skål, så det er vigtigt, at man sætter større planter, fx kunstige planter, op af baggrunden, der kan holde på vanddråber. Planterne forstøves, fx med en vandforstøver, 1-2 gange dagligt, gerne morgen og aften. Planterne vil også blive brugt til skjul og tilflugt af anolen.

Temperaturmæssigt kræver de stuetemperatur og en varmeplads på 28 grader. Varmepladser laves med en spotpære på 25 w til 50 w alt efter terrariets størrelse. Kravet til fugtigheden i terrariet ligger på 60-80 procent. Temperatur og luftfugtighed kan med fordel overvåges med et termometer og hygrometer.