Kurv 0 items in cart
Vitaminer og mineraler til krybdyr

Krybdyrs vitaminer og mineraler til alle reptiler fra Nekton og Exo terra

Optimer dine krybdyrs sundhed og velvære med vores omfattende udvalg af vitaminer og mineraler! Vitaminer og mineraler er vigtige for krybdyret opbygning af knogle- og muskelmasse, immunsystem og generelle sundhed.

Filtrer udvalg
Lagerstatus
Mærke
Farve
Vægt
Pris
5 kr. 800 kr.

Hvorfor har mit krybdyr behov for vitaminer og mineraler?

Det kan være udfordrende helt at efterligne krybdyrenes mangfoldige kost fra naturen, når man holder dem i fangenskab. Når man tilsætter vitaminer og mineraler, er det for at lukke eventuelle ernæringsmæssige huller, og kosten skal derfor stadig være varieret og balanceret. Eksempelvis har krybdyr ofte behov for calcium til at opretholde stærke knogler og undgå knoglesygdommer, og hunnerne bruger calcium til at producere æg. Vitaminer er nemt at give, da man kan drysse det ud over foderdyrene eller tørkosten, inden man sætter det ind i terrariet. Er du i tvivl om dit krybdyr har behov for tilskud af vitaminer og/eller mineraler, er du altid velkommen til at kontakte os, så tager vi en snak om lige netop dit krybdyrs kostbehov.

Vitaminer og mineraler til krybdyr - essentiel ernæring til sundhed og trivsel

Når du holder krybdyr som kæledyr  eller hobbydyr - hvad enten det er skægagamer, gekkoer, kamæleoner, kornsnoge, varaner, landskildpadder eller sumpskildpadder. Så er det vigtigt at sikre, at de får alle nødvendige vitaminer og mineraler for at trives i fangenskab. I naturen får reptiler og amfibier deres næringsstoffer gennem varieret føde og sollys, men i et terrarium eller indendørs anlæg er det afgørende at supplere deres kost med kosttilskud, der kompenserer for det, de ikke naturligt får.

Hvorfor er vitaminer og mineraler vigtige?

Krybdyr har komplekse behov. De kræver kalcium, D3-vitamin, A-vitamin, og en lang række mikromineraler for at opretholde sunde knogler, stærkt skjold hos skildpadder, og et velfungerende immunsystem. Mangel på disse næringsstoffer kan føre til alvorlige sygdomme som metabolisk knoglesygdom, deformiteter, nedsat appetit og svækket immunforsvar.

Populære mærker og produkter indenfor vitaminer og mineraler til krybdyr

Nekton MSA & Nekton Rep-Calcium

Tyske kvalitetsprodukter med høj optagelighed. Indeholder kalcium og D3 samt en balanceret sammensætning af spormineraler.

Exo Terra Calcium + D3 & Multivitamin

Letdoserbart pulver til drys på levende foder som fårekyllinger, melorme og græshopper.

Zoo Med Repti Calcium & ReptiVite

Anerkendt af krybdyrsejere for sin høje renhed og D3-indhold. Ideel til både ørkendyr og jungleboende arter.

Sepiaskaller

Naturlig kalciumkilde, særligt velegnet til skildpadder og agamer. Kan ligge frit i terrariet, hvor dyret selv regulerer indtaget.

Anvendelse og fodring til krybdyr

Til krybdyr som skægagamer, kamæleoner, gekkoer, frøer, slanger og varaner, drysses vitamin- og mineralpulveret direkte på foderdyrene som græshopper, dubia kakerlakker eller fårekyllinger, så dyret får næringsstofferne med hver fodring. Hos skildpadder og planteædende reptiler kan pulveret blandes i grøntfoder eller bruges sammen med tørfoder som Pre Alpin, Sera Herbivor, JBL Gammarus eller Zoo Med Grassland.

Hos MiniZoo anbefaler vi altid en fodringsplan, hvor kalcium og D3 gives 3-4 gange om ugen, og multivitaminer gives 1-2 gange om ugen - dog afhængigt af art og UVB-belysning. Reptiler med kraftig UVB-lampe som Exo Terra Solar Glo eller Trixie Mini ProSun Mixed D3 UV-B pære behøver mindre D3 i kosten, da de selv danner det via huden.