Kurv 0 items in cart

Kronegekko (Crested gecko) (Correlophus ciliatus) Han

Kronegekkoen er en af de mellemstore arter af gekkoer, udseendesmæssigt er de fra naturens side brune/ olivengrønne, men er i fangeskab avlet i et hav af farvevariationer og mønstre, alt lige fra brune, hvide, sorte, orange, gule, postkasse røde og plettede.

DKK 696,00

Ikke på lager

Kan bestilles hjem
Leveringstid ca. 8 dage

læg i kurv læg i kurv

Kronegekko

Correlophus ciliatus er det latinske navn på denne gekko fra Ny Kaledonien. Den kan opnå en størrelse på 20-25 cm med hale og en vægt på ca. 35-55 g.

 

Hvor længe lever en leopardgekko? 

Kronegekkoens forventede levealder ligger mellem 15-20 år.

 

Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur 

Til et fuldvoksent dyr anbefales der et terrarie på min. 45x45x60 cm (LxBxH). 

60x45x60 fungerer fint til en trio. Til unger kan man med fordel bruge et mindre terrarium eller en fauna boks for at undgå, at de får problemer med at finde deres føde. 

Terrariets indretning må gerne være rig på planter - ægte eller falske, samt andre klatrematerialer hvorpå de har mulighed for at bevæge sig rundt og skjule sig. Bundlaget skal bestå af en form for jord, bark, mos eller andet der holder terrariet fugtigt.

 

Særlige pasningsbehov 

Kronegekkoen er skumrings- og nataktiv og behøves som udgangspunkt ikke UVB-lys, man kan dog med fordel tilbyde en pære på 5.0 et par timer om dagen, som vil gavne deres optag af calcium. Ønsker man blot et flot og naturligt lys for at lyse terrariet op og skabe en døgnrytme kan en pære på 2.0 anbefales. For optimal trivsel for dyr såvel som planter, brug da en kombination af både UVA- og UVB i minimum 5 timer om dagen. De trives fint i stuetemperatur; 20-25°C, en varmepære er derfor som udgangspunkt ikke en nødvendighed. I naturen vil temperaturen svinge mellem 17-29°C. Luftfugtigheden skal være mellem 60-80% - forstøv efter behov. 

Kronegekkoer har behov for ekstra kalk og vitaminer, dette kan gives i pulverform. 

Hold aldrig i halen, da de let kan tabe den og den vil ikke vokse tilbage.

 

Stimulering og behov for motion 

Sørg for gode bevægelses- og klatremuligheder i alle tre dimensioner af terrariet. 

Brug rigeligt med grene og lianer af forskellige tykkelser for at stimulere gekkoens hale, da den bruges som et vigtigt gribe-redskab.

 

Fodring af din kronegekko

I naturen lever de af frugter og insekter. I fangenskab gives der ofte ”gecko diet” af mærkerne Repashy eller Nekton. Dette er pulver blandt andet bestående af diverse tørrede frugter, det blandes med vand indtil det når en ketchup lignende konsistens og skiftes ca. hver anden dag. Derudover kan der også gives tilskud med mosede frugter, f.eks.; banan, mango, pære, æble, fersken, vandmelon, figner, jordbær & blåbær. Insekter er også en vigtig del af gekkoens kost - især imens de er unger. Her skal der gerne gives levende 1-3 gange om ugen og eksempler på gode foderinsekter er fårekyllinger, fluer, kakerlakker(nymfer), græshopper & voksmøllarver. Kalk med D3 drysses over frugter og insekter min. 1-2 gange om ugen. NB! Fruit jellys er ikke beregnet til gekkoer! Brug hellere dette som foder til insekter og bland i stedet Repashy eller Pangea i den tømte kop.

 

Sociale behov, formering og yngelpleje

Kronegekkoen er ikke et socialt dyr, men ønsker man at holde mere end én i ét terrarium, kan man vælge at holde en trio bestående af 1 han og 2 hunner, så længe de har rigeligt med plads1 at gøre godt med. Det er dog ikke en selvfølge at dyrene kan enes, så vær altid opmærksom på dyrenes trivsel og hav et ekstra terrarium til rådighed, som hannen kan flyttes over i udenfor parring, da det kan tage hårdt på hannen at gå sammen med hunnerne hele året rundt. 

Hunner kan dog lægge æg lige meget, om de går med en han eller ej, dog vil æggene være ubefrugtede. De lægger 2 æg ad gangen med ca. en måneds mellemrum, på én sæson2 lægger hunnen omkring 8-10 æg, æggene bliver gravet ned i bundlaget. Er de befrugtede vil de klække i terrariet hvis de ikke fjernes, her skal man være vågen, da voksendyrene vil æde deres eget afkom, hvis de kan komme til det, så ungerne skal flyttes med det samme. 

Førstegangsparring resulterer ofte i infertile æg, men hunnen kan gemme sæd i op til et år.

 

Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel 

Som udgangspunkt er kronegekkoen meget hårdfør, men får den forkert kost uden vitaminer, kan man risikere, at den udvikler det, der kaldes Metabolic Bone Disease (MBD). 

MBD kendetegnes ved bløde og/eller deforme knogler. Tidligere tegn kan fx være; hævede lemmer, nedsat mobilitet, sitrende muskler, blød/hængende kæbe. 

Er man i tvivl om sin gekkos helbred, kontakt altid dyrlæge.

 

Øvrige informationer 

I naturen kan kronegekkoen primært findes på øen Isles of Pines, som er en del af øriget ved navn Ny Kaledonien, der ligger mellem Australien og Fiji. 

Tommelfingerreglen ved fodring af insekter hedder, at insektet ikke skal være større end bredden på gekkoens hoved. 

Er man i tvivl om gekkoen får den mængde kalk, som den har behov for, anbefales det at stille en skål i bundet af terrariet med pulver, så den selv kan regulere hvor meget, den har behov for. 

Tip: vil du have glæde af din gekko om aftenen, så kan du vælge at slukke terrariets lys ved 18-19-tiden, da den som tidligere nævnt er nataktiv og vil komme frem når det bliver mørkt.

Produktspecifikationer
MærkeKrybdyr fra hele Verden
Produkt ID59241
TitelKronegekko (Crested gecko) (Correlophus ciliatus) Han
Størrelseca.12 cm.
Vægt1 kg.
Lagerstatus
I butikker
Tårnby 0 stk.
Herlev 0 stk.
Vanløse 0 stk.
Huntershop Islands brygge 0 stk.
Hunter Valby 0 stk.
Til forsendelse
StatusBestillingsvare
Leveringstid8 arbejdsdage