Guløjet dværgcichlide Nannacara anomala

Nannacara anomala - en farverig og fascinerende dværgcichlide

Nannacara anomala blev først beskrevet ud fra fund i Rio Essequibo i det daværende Britisk Guiana - det, man kalder artens typelokalitet. Senere fandt Eigenmann den også i Aruka River, Lama Stop-off og Maduni Green i samme område. Boesman har desuden rapporteret fund i Surinam. Fisken lever især i mindre vandløb, som munder ud i større floder, samt i småsøer på savannen.

Hvordan skal akvariet til Nannacara anomala være?

I akvarier stiller Nannacara anomala ikke store krav. Den trives godt i middelhårdt vand med en hårdhed på 10-12 °dH og en pH-værdi tæt på neutral (ca. 6,9-7,0). Mange akvarister har dog erfaret, at almindeligt ledningsvand sagtens kan anvendes uden problemer. En vandtemperatur på 23-25 grader Celcius er passende til daglig, men under leg kan temperaturen med fordel hæves til 26-27 grader Celcius, samtidig med at hårdheden sænkes til 7-8 dH. Det kan gøres ved delvis vandskift med demineraliseret vand. Generelt anbefales det at skifte cirka en fjerdedel af akvarievandet hver 14. dag for at sikre optimale forhold.

Hvad spiser Nannacara anomala?

Fødemæssigt er arten heller ikke krævende, men den trives bedst med en varieret kost. Levende foder som Cyclops, Daphnia, Tubifex og myggelarver bør udgøre hovedparten, mens tørfoder kan bruges som supplement - dog et vigtigt et af slagsen. Det er den variation, der giver de sundeste og mest farvestrålende fisk.

For at fisken kommer til rette skal den gå i et veletableret akvarium med mange planter og dermed fremstår de som utroligt smukke og farverige. Fisken er ofte blevet kaldt en begynderfisk, men det udtryk kan være misvisende. Det kan give indtryk af, at arten ikke er værd at bruge tid og omhu på - og det kunne ikke være mere forkert. Enhver art med interessant adfærd og et iøjnefaldende udseende fortjener god pleje - også denne. Farver og mønstre varierer meget afhængigt af fiskens humør og situation. Hverken hannen eller hunnen ser altid ens ud, men deres normale, daglige farvetegning uden for legetiden er let genkendelig:

Hvad er forskellen på han og hun?

Hunnen har en brungul grundfarve med et tydeligt mørkebrunt bånd, der løber fra bag øjet til haleroden. Over dette bånd ses ofte endnu et mørkere, uregelmæssigt bånd eller pletmønster. Finnerne er rødbrune, undtagen de næsten gennemsigtige brystfinner. Under øjnene og på kinderne ses grønne prikker og streger.

Hannen er generelt mere farvestrålende. Den øverste del af kroppen er brunolivengrøn, mens siderne er blågrønne med et gyldent skær. Hver skæl har en lille mørk plet, som giver et netagtigt mønster. Rygfinnen er mørk blålig med en hvid kant og er langstrakt bagtil. Halefinnen er rund og brunlig med et blågrønt skær, mens gatfinnen er brunrød med en sort kant og spids. Bugfinnerne har et sort bånd langs forkanten. Hovedet prydes af et smukt, metallisk grønblåt mønster af pletter og streger.

Indretning af akvariet

Til Nannacara anomala bør man prioritere mange skjulesteder. Tætte beplantninger, små åbne områder og gemmesteder skaber det bedste miljø. Et bundlag af mellemfint grus er ideelt. I nicherne kan man placere glatte sten på størrelse med en barnehånd - gerne så de kun stikker lidt op af gruset. Fisken roder ikke i bundlaget og er generelt skånsom over for planter, hvilket gør den ideel til beplantede akvarier.