Hvorfor overhovedet tage marsvin ud?

Marsvin er naturligt nysgerrige og aktive dyr. I naturen lever de i flokke, bevæger sig rundt på jorden, finder ly i græs og buske og bruger meget af dagen på at søge føde. Når vi holder dem som kæledyr, får de sjældent mulighed for at opleve den slags - og det kan faktisk påvirke både deres fysik og psykiske trivsel.

At lade marsvin komme udendørs i en løbegård giver dem

  • Motion: De får brugt kroppen på en helt anden måde end i et bur.
  • Stimulation: Nye dufte, lyde og underlag vækker deres sanser.
  • Naturlig adfærd: De får lov til at gnave i græs, undersøge omgivelserne og kommunikere mere aktivt.
  • Sollys og frisk luft: Det gavner både pels, hud og humør.
  • Men vigtigst af alt: Marsvinene bliver glade. Man kan se det på hele deres kropssprog - de hopper, løber, snakker og hviner af glæde, når de føler sig trygge og frie.


Sikkerhed først - sådan beskytter du dine marsvin udendørs

Marsvin er byttedyr. Det betyder, at deres instinkt fortæller dem, at alt nyt kan være farligt. Udenfor er der potentielle trusler - både fra rovdyr og vejr. Derfor er sikkerhed det vigtigste punkt i hele processen.

Løbegårdens konstruktion. En god løbegård skal være robust, lukket og rovdyrsikker.

Her er nogle vigtige punkter

  • Materiale: løbegård med metalnet med små masker (max 1,2 x 1,2 cm), så ingen rovdyr kan stikke poter eller snuder ind.
  • Tag: Løbegården skal have fast låg – både for at holde rovdyr ude og for at forhindre marsvinene i at hoppe ud.
  • Bund: Enten placer den på et jævnt græsunderlag eller brug et net i bunden, så dyr som katte eller mår ikke kan grave sig ind.
  • Størrelse: Jo større, jo bedre - men minimum 150 cm til ca 2-3 marsvin, gerne mere.


Skygge og ly

Marsvin tåler ikke kulde særlig godt. Allerede ved 17-20 grader kan de fryse så husk at når de skal ud og hygge sig på græsset er det vigtigt at temperaturen er mild og gerne over 23 grader, sørg dog for at der er godt med skygge for solen. Brug et tæppe, en parasol eller et tag, der dækker en del af gården. Derudover skal de altid have små huse eller skjul inde i løbegården - fx trækasser, huler eller rør, hvor de kan gemme sig, hvis de bliver bange.


Beskyttelse mod rovdyr

Selv i villahaver kan der komme katte, rovfugle, ræve eller mår forbi.

Derfor:

Sørg altid for låg på løbegården.

Undgå at lade dem være alene ude uden opsyn.

Hvis du har en kat eller hund selv, så vær sikker på, at den ikke har adgang til gården.


Temperatur og vejr

Marsvin trives bedst ved 20–25 grader.

De kan ikke svede og har svært ved at regulere temperaturen, så undgå både for meget varme og kolde dage.

Vær også opmærksom på

  • Vind: Sørg for læ – gerne ved at stille løbegården op mod en hæk eller et hegn.
  • Regn: Marsvin tåler ikke at blive våde. Brug tag eller flyt dem ind, hvis det regner.
  • Tidspunkt: Morgen og sen eftermiddag er ofte bedst om sommeren.


Sådan gør du – trin for trin

At tage marsvin med ud kræver lidt planlægning, men når du først har rutinen, bliver det hurtigt nemt.

Her får du en praktisk trin-for-trin guide:

1. Forbered løbegården

Sørg for, at den står et roligt sted i haven - ikke for tæt på støj, hunde eller veje.

Tjek at nettet er intakt, og at der ikke er huller. Læg frisk græs eller et tæppe i bunden, og sæt et par huse eller rør ind.

2. Væn marsvinene gradvist

Marsvin skal have tid til at vænne sig til nye omgivelser. Start med korte ture på 10–15 minutter og øg tiden gradvist.

Bliv hos dem de første gange - din tilstedeværelse giver tryghed.

3. Giv frisk vand og lidt grønt

Hav altid en drikkeflaske eller skål med frisk vand i skyggen.

Du kan også lægge lidt agurk eller peberfrugt i løbegården der er lidt ekstra vand i, men lad dem selv gumle på græsset.

4. Hold øje

Kig jævnligt til dem - både for at sikre, at de trives, og for at opdage problemer (fx varme, stress eller rovdyr i nærheden).

5. Efter turen

Når du tager dem ind igen, så børst evt. deres pels fri for græs og snavs.

Tjek poter for småskrammer, og giv dem et par bidder af deres yndlingssnack - de har fortjent det!


Marsvins adfærd udendørs - sådan læser du dem

Det er fascinerende at se, hvordan marsvin opfører sig anderledes udenfor end inde.

Her er nogle typiske tegn, du kan lægge mærke til:

Glædeshop (popcorning) - små hop i luften = de er lykkelige!

Rolig gumlen og snusen = tryg og afslappet.

Frysestilling med spidse ører = de lytter, måske bange - giv dem tid.

Løb og gemmeleg = de udforsker og nyder friheden.

Hvis de bliver meget stille, trækker vejret hurtigt eller nægter at spise, så kan de være stressede - tag dem roligt ind igen.


Fodring og græs - pas på mave og tænder

Marsvin elsker græs, men man skal være lidt forsigtig, især i starten.

Hvis de ikke er vant til frisk græs, kan de få ondt i maven af for meget på en gang.

Sådan gør du:

Start med 10–15 minutter dagligt den første uge.

Øg gradvist tiden og mængden.

Sørg for, at græsset er tørt og rent – aldrig dugvådt eller sprøjtet.

Undgå planter som smørblomst, ranunkel, liljekonval, og efeu, der er giftige.

Et godt tip er at plukke lidt græs til dem og give dem inde ideres faste bur/hjem på den måde vender du dem gradvist dem til frisk græs.

Årstiderne og vejrets betydning

Forår

Perfekt tid til at starte udendørs liv. Temperaturen er mild, og græsset er frisk. Husk dog, at jorden stadig kan være kold - brug evt. et tæppe under løbegården og aldrig lad dem komme ud på kolde dage. solen skal være fremme og vindstille. en god tommelfingerregel er at når du selv kan side på græsset uden at blive kold eller våd så er det også sikkert for dine marsvin. 

Sommer

Skøn for både dig og marsvinene - men vær MEGET opmærksom på alt for varme dage!

Flyt løbegården i skygge midt på dagen, og sørg for god ventilation. Du kan lægge køleelementer ind pakket i et håndklæde.

Efterår

Marsvin kan sagtens nyde sensommeren og det tidlige efterår, men kulden kan komme hurtigt. Undgå fugtige dage og kold vind.

Vinter

Marsvin bør blive inde i vintermånederne. Det kan være alt for risikabelt at tage sine marsvin ud når det er koldt og vådt hvis de får lungebetændelse er den svær at bekæmpe og de kan miste livet. så hold dine marsvin indendørs om vinteren. brug evt en indendøres løbegård til afveksling fra buret og indret den sjovt med huse og rør.


Ofte stillede spørgsmål

Kan man lade marsvin være ude hele dagen?

Ja, hvis vejret er mildt, de har skygge, vand og tilsyn. Men aldrig uden tag eller sikkerhed.

Må de være ude om natten?

Kun hvis løbegården er rovdyrs sikret og de alle har isoleret huse med halm kan de godt overnatte udendørs dog kun om sommeren og når vejeret er mildt temperaturen må ikke komme under 15 grader.

Kan de gå på nyslået græs?

Ja, hvis det er tørt og uden gødning, og brugen af benzin drevet græsslåmaskine. men vent et par timer efter slåning - frisk saftigt græs kan give luft i maven.

Hvor mange timer om dagen er godt?

Alt fra 30 minutter til flere timer er fint, afhængigt af vejret og marsvinenes tolerance.



Skab et lille paradis i haven

Mange marsvinejere går skridtet videre og laver små mini-parker i haven.

Du kan fx tilføje:

Tunneller (af plast eller pil)

Små broer eller huse

Græshytter og papkasser

Et lille område med urter som du selv planter i små krukker

Marsvin elsker variation. Det giver dem både mental og fysisk stimulation - og det er sjovt for dig at se på.

Når man selv nyder det sammen med dem

En af de smukkeste ting ved at have marsvin ude er, at man selv bliver rolig.

At sidde i græsset, og høre deres små lyde og se dem pible rundt, er næsten meditativt. Det skaber et nærvær, man sjældent får i hverdagens travlhed.

Det er også en fantastisk måde at lære sine dyr bedre at kende på. Man opdager hurtigt deres personligheder - hvem der er modig, hvem der er forsigtig, hvem der elsker kløver, og hvem der bare vil gemme sig under huset.


glæden ved natur, frihed og ansvar

At tage sine marsvin med ud i haven handler ikke kun om at give dem motion - det handler om at skabe livskvalitet.

Marsvin er små, men deres verden kan være stor, hvis vi hjælper dem, med den rette løbegård, tryghed og kærlighed kan de få det bedste fra begge verdener.