Kurv 0 items in cart
Akvarier til Saltvandsfisk

Saltvandsakvarier, koralrevsakvarier og Sump til akvariet

Saltvandsakvarier er utroligt populære, for de muliggør i bogstaveligste forstand et hav af fisk. Hos MiniZoo har vores store passion altid været akvarier, og vi har mange års erfaring med at bygge, rådgive og sælge alt til enhver akvarieentusiast. Få et overblik her på siden over alt tilbehøret til saltvandsakvarier - inkl. naturligvis selve akvariet.

Firkantede Akvariesæt

Sump

Filtrer udvalg
Lagerstatus
Mærke
Farve
Vægt
Pris
997 kr. 61499 kr.
Filtrer udvalg
Lagerstatus
Mærke
Farve
Vægt
Pris
997 kr. 61499 kr.

Saltvandshobby er en livsstil

Et rigtig godt sted at starte som fiskeentusiast er ved at anskaffe sig et akvarium. På denne side finder du hele vores udvalg af saltvandsakvarier, men ellers kontakt os hvis der er andre ønskemål.

Saltvandsakvarier er en fascinerende hobby, der giver mulighed for at skabe et lille økosystem fyldt med farverige fisk og levende koraller. Når du vælger et akvarium til saltvandsfisk, er det vigtigt at tage højde for både størrelse, design og teknisk udstyr. Firkantede akvariesæt er blandt de mest populære valg, da de tilbyder en simpel, stilren og pladsbesparende løsning. De findes i forskellige størrelser og kommer ofte med indbygget filtreringssystem, belysning og et matchende akvariemøbel.

Når du vælger et saltvandsakvarium, er det vigtigt at tage højde for både design og funktionalitet. Firkantede akvariesæt giver en praktisk og stilren løsning, mens saltvands aquascaping skaber et naturligt og smukt undervandslandskab. En sump hjælper med at opretholde en stabil vandkvalitet og skjuler teknisk udstyr. Ved at kombinere disse elementer kan du skabe et sundt og imponerende saltvandsakvarium, hvor både fisk og koraller trives.

Firkantede Akvariesæt til Saltvand

Firkantede akvariesæt er ideelle for både begyndere og erfarne akvarister, da de giver en god balance mellem volumen og stabilitet. Større akvariesæt på 200 liter eller mere er særligt velegnede til saltvandsfisk, da de giver mere plads til forskellige saltvandsfisk. Disse akvarier er ofte fremstillet af glas eller akryl og er ofte åbne for at der kan ske en fri fordampning af gasser som et låg vil forhindre. Åbne akvarier giver også en bedre iltning og et mere æstetisk udtryk.

Saltvands Aquascaping - Skab et Naturligt Undervandslandskab

Aquascaping i et saltvandsakvarium handler om at designe et visuelt tiltalende og funktionelt undervandsmiljø. Her spiller levende sten, koraller, revstrukturer og substrater en vigtig rolle. Levende sten fungerer ikke kun som dekoration, men også som en biologisk filtreringsenhed, der hjælper med at opretholde en sund bakteriebalance. Koraller og anemoner placeres strategisk for at skabe dybde og naturlige gemmesteder for fiskene. Rev-akvarier kræver ofte præcis placering af sten og koraller for at sikre en naturlig strømning i vandet og give fiskene optimale leveforhold.

Belysning er også en vigtig del af saltvands aquascaping. LED-belysning med justerbare farvespektrum kan fremhæve de flotte farver i koraller og fisk, samtidig med at de understøtter væksten af fotosyntetiske organismer. Bølgepumper og cirkulationspumper sikrer naturlig vandbevægelse, som hjælper med at forhindre døde zoner i akvariet og stimulerer koralernes vækst.

Sump - Hjertet i Filtreringen

Et af de vigtigste elementer i et saltvandsakvarium er sumpfilteret, som ofte er placeret under hovedakvariet i et separat akvarium. Sumpen fungerer som en ekstra filtreringsenhed, hvor vandet passerer gennem forskellige kamre med mekanisk, biologisk og kemisk filtrering.

En typisk sump indeholder:

• Skummerkammer, hvor en protein skummer fjerner organisk affald.

• Biologisk filter, ofte bestående af levende sten, biopellets eller makroalger.

• Returpumpe, der pumper det rensede vand tilbage i akvariet.

Fordelen ved en sump er, at den øger den samlede vandmængde i systemet, hvilket gør det lettere at stabilisere vandparametrene. Desuden kan teknisk udstyr som varmelegemer, returpumper og sensorer skjules i sumpen, hvilket giver et mere ryddeligt og æstetisk akvarium.

Saltvandsfisk og andet liv i akvariet

Når akvariet er blevet installeret og fyldt op med alt det nødvendige, foruden smukke akvariebaggrunde, levende sten, lys, pumpe og en masse vand, er tiden endelig kommet til det sjove:

At købe akvariefisk og andet liv.

Hos MiniZoo sælger vi akvariefisk i alle afskygninger og har mulighed for at skaffe nærmest alt - så kun din fantasi sætter grænser, og dine drømme har frit spil. Vi har f.eks anemoner, rejer, krebs, børsteorm, snegle, eremitkrebs, saltvandskoraler, klovnfisk og alle de andre super smukke saltvandsfisk, har du ikke mulighed for at komme forbi kan du også bestille alle vores levende fisk og koraller online.

Specialbyggede akvarier

Nogle gange har man specifikke behov for et akvarium, der ikke umiddelbart findes. Det kan være frustrerende, hvis man har sat sig i hovedet, at akvariet skal være af en vis størrelse eller have nogle helt specifikke mål, men heldigvis er der hjælp at hente - vi tilbyder nemlig specialbyggede akvarier. Ofte får vores kunder bygget et akvarie som en del af deres indretning, fx som væggen mellem to stuer, som bagvæggen i køkkent eller som søjle midt i rummet. Der er mange muligheder for at gøre dit hjem eller arbejdsplads ekstra trendy og levende.

Sådan bestiller du et specialbygget akvarium

De specialbyggede akvarier bestilles ved at kontakte os med de ønskede mål. Bemærk, at målene kan variere med op til 5 mm på det endelige produkt. Når du har skrevet de ønskede mål og funktioner (hulboring, overløb mv.), vender vi tilbage med pris og leveringsdato.

Leveringstid på specialbyggede akvarier

Fordi specialbyggede akvarier netop er €¦ ja, specialbyggede, er leveringstiden længere end på akvarier med standardmål. Ordren kan desuden hverken annulleres eller returneres - heller ikke, hvis akvariet er forsinket hos producenten eller transportfirmaet.

Høj kvalitet hele vejen igennem

Vores specialbyggede akvarier er udført efter alle kunstens regler og er naturligvis i høj kvalitet. Her er tale om solide akvarier, der kan rumme det, du nu vælger at putte i dem - sørg blot for, at størrelsen matcher indholdet, så du ikke ender med et for lille akvarium.

Kontakt os for råd og vejledning

Hvis du er i tvivl om, hvor stort (eller lille) et akvarium, du har behov for til dine pågældende kæledyr, er du altid velkommen til at kontakte os. Vores kompetente og imødekommende personale står altid klar til at råde og vejlede dig - ring til os, eller kom forbi en af vores butikker, så finder vi sammen den perfekte størrelse på et specialbygget akvarium til dig.

Størrelse på saltvandsakvarium

Hvor stort akvariet skal være, afhænger helt og holdent af dig og din interesse i fisk. Det er dog ingen hemmelighed, at prisen i de fleste tilfælde følger størrelsen - jo større saltvandsakvariet er, jo mere udstyr, dekoration mv. skal der til, og jo dyrere bliver det derfor. Mange saltvandsfisk har imidlertid brug for god plads og mange koraller, levende sten og anden dekoration, og det er derfor vigtigt ikke at købe for lille et akvarium. Husk, at akvariet skal have et overløb, så overfladevandet ryger fra akvariet til filteret. I mange tilfælde løber det 'ekstra' vand ned i et mindre akvarium, som er placeret under det primære akvarium - det kaldes ofte for 'sumpen'.

Anerkendte producenter

Alle vores akvarier er af meget høj kvalitet og fremstillet af anerkendte producenter. Red Sea-akvarierne, AquaEl, Aqua-Medic, Blau, Schuran er blot nogle af dem. Deltec laver desuden nogle panoramaakvariesæt, der er state of the art, og hvor alt, du har behov for som akvarist, medfølger. Bortset altså lige fra indholdet af akvariet.