Kurv 0 items in cart
Aluminiums akvarier

Aluminiums akvarier


I denne kategori har vi placeret alle de akvarier som har en aluminium ramme rundt omkring selve glasene akvariet er lavet af. Denne aluminumsramme er en pynteliste, den holder ikke akvariet sammen, det gør silikonen, men den er flot og beskytter også akvariet imod stød hvis man flytter sit aquarium. Denne type af akvarium bliver også meget anvendt hvis man ønsker flere akvarier i en reol - akvariereol. Move akvarierne er også meget elegante med deres tilhørende lampe og møbelskab.

Filtrer udvalg
Lagerstatus
Mærke
Farve
Vægt
Pris
54 kr. 27411 kr.

MiniZoos aluminiums akvarier

MiniZoos aluminiums akvarier er akvarier, der er lavet af glas, hvor rammen er lavet med aluminium. Egentlig er aluminiumsrammen bare en pynteliste, da det er siliconen der holder glasset sammen og der findes derfor, det vi kalder renglas akvarier, der ikke har nogen ramme, men kun selve glasset.

Aluminiums akvariet benyttes ofte også i akvariereoler, hvor de passer sammen med porsa stellet. Til akvariet kan fåes en heldækkende lampe i aluminium, så der også kommer lys over akvariet.

MiniZoos sorte aluminiums akvarier er akvarier, der er lavet af glas, hvor rammen er lavet med sort aluminium. Egentlig er aluminiumsrammen bare en pynteliste, da det er siliconen der holder glasset sammen og der findes derfor, det vi kalder renglas akvarier, der ikke har nogen ramme, men kun selve glasset.

Sorte Aluminiums akvarier benyttes ofte også i akvariereoler, hvor de passer sammen med porsa stellet i sort porsa. Til akvariet kan fåes en heldækkende lampe i aluminium, så der også kommer lys over akvariet.

Akvastabil Move Akvarier

I samarbejde med dygtige kreative danske designere har vi skabt et unikt akvarium.

Et tidløst og funktionelt design i kombination med ædle og holdbare materialer giver den bedste ramme for din hobby.

De gedigne og smukt forarbejdede gavlstykker i massivt aluminium understreger på bedste måde ønsket om at skabe et akvarium af meget høj kvalitet. Den høje funktionalitet kommer til udtryk ved bl.a.:  Fuld åbning af låget, der gør den daglige pleje og vedligeholdelse af akvariet let og uproblematisk, - elegante foderdæksler der også kan anvendes til f.eks. en foderautomat, - en ekstra høj bundramme der let skjuler gruskanten, - smukt integrerede ledning/slangeåbninger i akvariets bagside, - borede huller i bundglasset der muliggør direkte tilslutning af filterpumper, - aftagelige tværstivere der giver let og uhindret adgang når akvariet skal indrettes og ikke mindst det faktum, at lyset helt frit kan placeres efter ønske og behov.

MOVE kan leveres med LED’s og/eller T5 lys, og antallet af armaturer kan helt tilpasses individuelle ønsker og behov. Begge belysninger leveres også i en dæmpbar version, så du kan anvende vores Sunriser til at simulere solopgang og solnedgang i akvariet. T5 armaturet er fremstillet af polycarbonat og er naturligvis 100% vandtæt. Vi har ladet undersiden af akvariets låg hvidlakere, for på denne måde at sikre en maksimal refleksion af lyset fra armaturet.

MOVE varianter

MOVE leveres i 5 størrelser og i 2 farver. Du kan vælge mellem sort og hvidt låg og møbel. Aluminiumsprofilerne på selve akvariet er dog altid i naturelokseret børstet udførelse.

Akvastabil Fusion akvarier

Med FUSION fortsætter vi vores lange tradition med at bruge aluminium som det centrale designelement. Kombinationen af et stilrent design og moderne materialer sikrer et smukt akvarium i et særdeles attraktivt prisniveau - selvfølgelig uden at gå på kompromis med kvaliteten!

FUSION, et nyt elegant designer-akvarium

Med udgangspunkt i det anerkendte design fra MOVE serien, har vi udviklet dette nye akvarium.

FUSION er det prisgunstige alternativ til storebroderen MOVE. FUSION byder på flere af de samme features som MOVE, men adskiller sig på at være lidt lavere, have andre glastykkelser og ved ikke at have huller i bunden. Låget på FUSION er i modsætning til MOVE 3-delt, men stadig let at åbne og fjerne helt. De aftagelige tværstivere giver let og uhindret adgang når akvariet skal indrettes og giver endvidere mulighed for, at lysene kan placeres helt efter ønske og behov.

FUSION akvariet leveres med hvide lågplader i en holdbar kompositplade. Aluminiumsprofilerne er naturelokserede, og rammernes grå samlehjørner er en fin designmæssig fortsættelse af glasdelens grå silikonefuger.

Til FUSION skal du bruge LUMAX-lysene. Du vil opdage, at der er plads til rigtigt mange lysenheder, og at du kan placere dem lige hvor du ønsker. Det er derfor ikke et problem at få lys nok til selv de mest lyskrævende planter og koraller.

Diskret tilslutning af slanger gennem bundglasset: I bundglasset på vores 900 liters FUSION-model, finder du 4 borede huller, som gør det let og sikkert for dig at tilslutte selv de største filterpumper. Der følger naturligvis solide og sikre propper med, hvis du ikke ønsker at anvende hullerne. I det store MOVE-tilbehørsprogram, kan du finde de fittings du behøver, for at koble næsten alle fabrikater spandfiltre til dit akvarie.

 

FUSION varianter

Du kan få FUSION i følgende størrelser: 

100x50x50 cm · 250 liter · 8 mm glas

130x50x50 cm · 325 liter · 10/8mm glas

160x60x60 cm · 576 liter · 12/10mm glas

200x60x60 cm · 720 liter · 12/10mm glas

200x75x64 cm · 900 liter · 15/12mm glas - med 4 huller i bundglasset.

Møblet til FUSION fremstilles i hvid 19 mm melaminplade. Blændstykket mellem lågerne er en lækker aluminiumsprofil med false der gør det let at få fat i lågens kant. Møblet vil også kunne anvendes til MOVE.

Der er 2-3 hylder samt justerbare ben til alle møblerne. Gennem hullerne (ø 6 mm ) i bundpladen kan benene justeres fra indvendigt i skabet.