En ægte klassiker! Microsorum pteropus er en vandbregne, som bør vokse på en rod eller en sten. Hvis den plantes i bundlaget, må rodstængelen ikke dækkes, da den ellers rådner. Indtil planten er groet fast, kan man fæstne den til underlaget med fiskesnøre. Den formeres let ved at dele den vandrette rodstængel (rhizom), eller ved at bruge de småplanter (adventivplanter), der udvikles på de ældre blade. Det er en nøjsom plante, der gror under alle forhold, også i let brakvand. De sorte pletter, der dannes på undersiden af bladene, er sporehuse (formeringsorganer) og ikke som ofte antaget en sygdom. En anbefalelsesværdig plante for såvel begynderen som den erfarne akvarist. Planteædende fisk lader den ofte i fred. Tidligere er den fejlagtigt kaldt Microsorium. Familie: Polypodiaceae. Kontinent: Asien. Højde: 15-30 cm. Bredde: 12-20+ cm. Lys betingelser: meget lavt-stort. Temperatur: 18-30 °C. Hårdheds tolerance: meget blødt-hårdt. pH tolerance: 5-8. Vækst: langsom. Lethed: meget let.
Kan bestilles hjem
Leveringstid ca. 6 dage