Saltvandsfisk

 

Saltvandsfisk til koralrevsakvarier eller saltvandsakvarier

Koralrevsakvarier er et saltvandsakvarie, men her har man valgt at have korallerne og saltvandsfisk sammen. Det kræver, at man vælger saltvandsfisk som kan sammen med andre fisk, ikke nogen der vil spise eller udkæmpe andre. Generelt kan man sige at saltvandsfisk med større mund ikke kan lade de andre fisk være. Men i et koralrevsakvarium er der også rejer, krebsdyr og snegle og derfor er det vigtigt at man også undgår fisk der lever af de smukke dannebrosrejer. 

Saltvandsakvarier er derfor akvarier hvor fiskene eller søhestene er i højsæde. Det kan være, at man ønsker, at lave et saltvandsakvarium med store kejserfisk, som lever af stenkoraller. Der vil man så bruge læderkoraller da kejserfisk ikke syntes at de smager så godt. Foderet vil derfor består af frostfoder og alger, dette finder du under saltvandsfoder.

Er man mere til søheste kræver saltvandsakvariet meget lidt cirkulation ca 6 gange i timen men samtidigt skal vandkvaliteten være i top, hvis man skal gøre sig håb om at få søhesteunger. Til søheste anbefaler vi meget tang i akvariet, så søhestene kan holde fast, for ikke at skulle svømme hele tiden, hvilket kræver meget energi og dermed massere af foder. En ekstra sidegevinst er at smådyr begynder at leve blandt tangen, og søhesten spiser naturligt disse små copepods.

På denne side finder du hele vores udvalg af saltvandsfisk – inddelt i underkategorier, så det bliver endnu nemmere at finde præcis de fisk, du gerne vil have. Pris, type og lagerstatus fremgår under hver enkelt fisk. Bemærk, at de fleste fisk ikke kan købes over nettet. For at købe levende dyr skal du henvende dig til MiniZoo Tårnby, hvor du samtidig kan få masser af råd og vejledning.

Vi hjælper gerne, hvis du er i tvivl om, hvilke fisk du skal have – det er bare at spørge.

Saltvandsfisk hvad kan man vælge ?

Fisk er nogle fascinerende væsner, der kommer i alverdens farver, former og størrelser. Indenfor saltvandsfisk er der endnu flere at vælge fra, men de fleste arter som kan holdes i normale akvarier og ikke offentlige ocenarier, er dem som vi viser her på siden. Ønsker du at holde hajer som virkelig er en rovfisk, skal akvariets størrelse være på minimum 5000 liter, men det kan jo være, at børnepoolen ikke længere bliver brugt og du vil have en hajtank i kælderen. Til store fisk skal filtersystemet også være stort, da de producere mere affald end de mindre stimefisk gør. 

Det kan også være at slanger og muræner altid har facineret dig og du derfor gerne vil lave et saltvandsakvarium kun til dem. Bare husk at de alle er rovdyr og bør være forsvarligt lukket da de ellers vil vandre ud af akvariet og søge rundt i stuen. Aftrækkerfisk kan,hvis de er af pæn størrelse,godt klare sig sammen med muræner, men hvis murænen kan få lov, vil den prøve. Det er derfor vigtigt at fodre sine rovfisk godt, da de dermed bliver mere dovne og ikke nær så aggresive overfor andre.

Alle typer af saltvandsfisk er vidunderlige.

Hvad skal man så vælge ?

En ting er sikkert med saltvandsfisk, man bliver aldrig skuffet over hvor flotte de er. Vi er af den overbevisning, at der er et saltvandsakvarium til alle, hvad enten det bliver et koralrevsakvarium eller en bestemt type af fisk i akvariet. Har du først set et saltvandsakvarie bliver man bidt af det, og har ikke lyst til at prøve noget andet. Det bedste råd vi kan give, er at se fiskene under de forskellige kategorier og tag en beslutning herefter. Vi hos MiniZoo kan herefter vejlede dig angående valg af saltvandsakvarium og tilbehør så netop de valgte saltvandsfisk trives.

Vi ønsker dig velkommen ind i saltvandshobbyen.

© www.minizoo.dk