DKK 0,00

Måleudstyr til Akvarium

Som indehaver af et akvarium er det vigtigt at tjekke fra tid til anden, om vandet har de rette værdier. På den måde er du sikker på at give dine fisk de bedst mulige levevilkår. Vi har alt lige fra elektroniske målere og bokse med testsæt til målesæt af forskellige værdier, fx ammonium, nitrit og nitrat, pH-værdi, ilt, GH, kobber og klorin. Og meget mere. Vi har også termometre, prober og kalibreringsvæsker – kort sagt: Vi har alt, hvad du skal bruge, inden for måleudstyr til ferskvandsakvarier og saltvandsakvarier.

For at give dine saltvandsfisk et sundt miljø at svømme rundt i, er det nødvendigt at tjekke vandværdien fra tid til anden. Ikke mindst under opstart af et saltvandsakvarium. Her på siden har vi samlet alle vores testsæt, prober, udstyr til kalibrering mv. – alt sammen så du helt nøjagtigt kan måle indholdet af mineraler, salte og skadelige stoffer i dit saltvandsakvarium.

Ammonium, Nitrit og Nitrat Målesæt

Boks Med Testsæt

Calcium og Magnesium Målesæt

CO2 og Jern Målesæt

Eletroniske Målere

Fosfat Målesæt

GH Målesæt

Kalium og Silikat Målesæt

Karbonathårdhed KH Målesæt

PH og Ilt Målesæt

Prober og Kalibreringsvæsker

Saltmåler

Strontium og iod Målesæt

Thermometre

Vigtigheden af de rette værdier

Som nyslået akvarist kan det virke overvældende, at man – ud over at sørge for den rette vandtemperatur, dekoration og egnede vandplanter til dine valgte fisk – også skal sørge for at have styr på vandværdierne i akvariet. Det er ikke desto mindre ret vigtigt, da forhøjede værdier af enten det ene eller det andet kan være skadeligt for både fisk og planter i akvariet.

CO2

Hvis indholdet af CO2 i vandet er for lavt, trives dine akvarieplanter fx ikke. Det er nemlig CO2 – kuldioxid – der søger for, at planterne vokser og bliver sunde og grønne. Det er nemt og enkelt at berige vandet med CO2 med nogle af produkterne her hos MiniZoo.

Vandets pH-værdi

Vandets surhed måles på en pH-skala, der går fra 0-14. Middelværdien – den neutrale værdi – ligger på 7. Hvis værdien er lavere, siger man, at vandet er surt. Er værdien højere end 7, siger man, at vandet er alkalisk – basisk. pH-værdien i et akvarium varierer i løbet af dagen; ved dagslys er værdien højere end om natten, hvilket bl.a. skyldes planterne i akvariet og deres udledning af CO2. Værdien skal imidlertid ikke gerne ligge uden for området 6,8-7,5, når der er tale om indendørsakvarier. Gør den det, er det vigtigt at tjekke for bl.a. ammoniak jævnligt, da for surt eller for basisk vand kan gøre stor skade på både fisk og planter.

 

Hold øje med dine fisk

Måleudstyr er vigtigt, men øjnene og din sunde fornuft er heller ikke at kimse af. Som akvarieejer er det vigtigt, at du holder godt øje med dine fisks adfærd og akvariets tilstand. Er glasset rent, eller er der øget algevækst? Svømmer fiskene omkring, eller er de mindre livlige end sædvanligt, og snapper de efter vejret? Er vandet klart eller grumset? Og så fremdeles. Løbende vedligehold af akvariet er vigtigt og bidrager i høj grad til dine fisks velbefindende. Og så ser et vedligeholdt akvarium bare bedre ud i stuen end et med uklart, grumset vand og sløve fisk.

I saltvandsakvariet

Få styr på værdierne

Fisk, der går i et saltvandsakvarium, har behov for et vandmiljø, der rent sammensætningsmæssigt ligger så tæt på det naturlige miljø som muligt. Nitrit, nitrat og pH er nogle af de vigtigste værdier at få styr på, før et eventuelt nyt saltvandsakvarium indvies, men også ammoniak, magnesium, fosfat, calcium mv. er værd at holde øje med. Den rette balance mellem værdierne får fisk og koraller til at trives, mens en ubalance til enten den ene eller den anden side kan være skadelig.

 

pH-værdi i vandet

pH-værdien i havvand ligger på 8,0-8,3. Den anbefalede værdi i saltvandsakvarier ligger mellem 7,8 og 8,5. Det er dog at foretrække, at den ligger på 8,1-8,3 fremfor i yderområderne. 7 er middelværdien på pH-skalaen, der går fra 0-14. Lavere end 7, så er vandet surt. Højere end 7, så er vandet basisk – også kaldet alkalisk. pH-værdien ændrer sig i løbet af døgnet, så den værdi, du måler om eftermiddagen, ligner ikke den, du måler om natten. Det skyldes akvarieplanterne, da de udleder CO2.

 

Brug din sunde fornuft

Testsæt, elektroniske målere, mv. er rigtig gode redskaber at have. De kan imidlertid ikke erstatte din sunde fornuft, så husk at holde godt øje med dit saltvandsakvarium og dets beboere. Hvordan har fiskene det? Ser korallerne friske ud? Hvor klart er vandet? Grumset og uklart vand tyder på en overvægt af skadelige stoffer af den ene eller den anden slags. Husk desuden også jævnligt at rense akvariet, da frisk vand er nødvendigt for dine fisk. Min. en gang hver anden uge, skifter du 10 procent.

Få op til 20% rabat!

Tilmeld vores nyhedsbrev og få nyt om gode tilbud.

Alternate Text