lamper til saltvandsakvariet, saltvandsakvarie, lysstofrør til akvariet, HQI-lamper


Lysstofrør og pærer til akvarier

 

Et akvarium, rent vand og mad. Og så har du, hvad du skal bruge for at holde akvariefisk. Eller hvad? Med de tre nævnte ting er du godt på vej, men for at vandmiljøet skal være optimalt for dine fisk, er et filter en rigtig god idé – for ikke at nævne en passende belysning. I nogle tilfælde er begge dele faktisk en forudsætning for, at planter og koraller overhovedet kan overleve. Her på siden har vi samlet vores udvalg af lysstofrør og pærer til akvarier. Vi har alt lige fra traditionelle lysstofrør i T8 og T5 samt HQI-pærer og 5 watt-pærer. Og meget mere.

Så lys i et akvarium er alfa og omega for trivslen hos både fisk og planter. Og endnu mere, når det gælder saltvandsfisk – eller saltvandsakvarier, nok nærmere. Det er indholdet af akvariet, der er bestemmende for, hvor meget lys der kræves. Fiskene i sig selv har ikke behov for så meget lys, men det har akvarieplanterne. Blødkoraller kræver derimod en del lys, og stenkoraller kræver endnu mere. Her på siden finder du et komplet udvalg af lysstofrør og pærer til saltvandsakvarier – vælg mellem T8- og T5-lysstofrør, HQI-pærer, controllere mv.

Derfor er akvariebelysning så vigtig

Ud over at belysning i akvariet gør både akvarium og fisk flottere at kigge på, har lyset også en anden effekt. Den sørger bl.a. for, at plantevæksten i akvariet holder sig sund, at fiskene i akvariet har det godt, og at der ikke dannes så mange alger. Så længe der altså ikke er for meget lys, for så kommer der flere alger!

 

Forskellige typer belysning til akvariet

Der er flere forskellige typer akvariebelysning at vælge imellem. Lysstofrør er meget populære og udvikler ikke meget varme, når de er i brug. Desuden er de forholdsvis billige at anskaffe og bruger et minimum af strøm. Bemærk, at de skal skiftes ca. en gang om året, da effekten så er ved at være opbrugt.

 

Lysstofrør, HQI-lamper, controllere, mv.

Her hos MiniZoo finder du flere forskellige typer lysstofrør – de almindelige i formatet T8, der fås i en lang række kelvingrader og forskelligfarvet lys, samt lysstofrør i formatet T5, som blot er 16 mm tykt. Vi har også controllere til begge formater og reflektorer, som kan øge lysmængden i akvariet ved at reflektere lyset tilbage igen.

Derudover finder du forskellige typer pærer, hvor HQI-pærerne er de kraftigste, og 5 watt-pæren er den mindst kraftige. Sidstnævnte bruges typisk i et lille akvarium på 5 l. Hvis du kæmper med alger og parasitter i akvariet, kan det være nødvendigt med UV-lys, som du finder her. Bemærk, at UV-pærer kræver et UV-anlæg for at fungere.

Hvad er hensigten med akvariebelysningen?

Hvilken type belysning du skal bruge i akvariet, afhænger af forskellige ting. Planter trives i lys, men for meget lys giver flere alger, så akvariets størrelse er en faktor, der skal indregnes, når du vælger lyskilde og watt. Yderligere kræver nogle planter mere lys end andre. Sørg desuden for, at dine fisk tåler den mængde lys, du vil udsætte dem for – visse fisk foretrækker nemlig dæmpet belysning, mens andre har brug for mere lys.

 

Hvor meget lys har mine fisk brug for?

Som tommelfingerregel siger man, at akvarieplanter kræver ml. 10 og 12 timers belysning om dagen. Det er en god idé at bruge en timer til automatisk at tænde og slukke for lyset – det giver både akvariefisk og planter en fast rytme, og du slipper for altid at huske på at slukke. Bemærk, at fisk er følsomme over for pludselige ændringer i belysningen. Hvis du skifter rør i akvariet – fx til en anden effekt – bør du ikke skifte alle rør samtidig, men i stedet skifte et ad gangen med et par ugers mellemrum.

Hvor meget lys skal jeg bruge til saltvand ?

Når det gælder saltvandsakvarier, er der ingen egentlig tommelfingerregel angående lys. Som nævnt ovenfor kommer det helt og holdent an på, hvad du har i akvariet, om du skal bruge lidt eller meget lys. En måde at gribe det an på er først at beslutte, hvilke fisk du vil have i akvariet (hvis du altså ikke allerede har nogle). Det er en god løsning på den korte bane, men relativt begrænsende, hvis du med tiden vil have nogle andre arter. Alternativt kan du investere i akvarielamper, der dækker alle behov og derfor kan bruges uanset fiskearter.

 

Lysstofrør og HQI-lamper til akvariebrug

Der bruges tre forskellige lyskilder til akvariebrug – lysstofrør, LED og de gamle HQI-lamper. Førstnævnte fås i flere forskellige watt og længder, og enten som T5 eller T8. Her er T5 det mest almindelige, mens LED er nyere med en længere levetid og en større lysafgivelse.

HQI-lamper er meget kraftige og kan bedst betegnes som ’speciallamper’. De bruger meget mere strøm end lysstofrør, men afgiver masser af lys og var førhen ideelle til akvariebrug, men er nu blevet overhalet af LED lamper som bruger mindre strøm men kan lave næsten samme lysmængde som HQI lamper.

 Uanset hvilken lyskilde du ender med at vælge (du kan naturligvis også kombinere dem!), er det vigtigt, at du vælger den rette farvetemperatur i forhold til, hvilke fisk og koraller du har. Farvetemperaturen efterligner det naturlige sollys i havet og på revet og er afgørende for akvariets trivsel.

 

Spørg os til råds om belysning

Det kan føles som lidt af en jungle at skulle vælge LED Lampe, lysstofrør eller HQI-lamper til saltvandsakvariet. Fiskearterne, akvariets størrelse, lampernes effekt mv. – der er masser af faktorer, der skal tages i betragtning, og er der noget, du er i tvivl om, er du altid velkommen til at kontakte os for råd og vejledning.

© www.minizoo.dk