Terrarie lysstofrør og terrariepærer

 

De fleste krybdyr trives bedst i fugtig varme, og selv om man kan sige meget om vejret i Danmark, er ”fugtig varme” ikke umiddelbart det, der ligger først for. Men med varmeplader, varmesten, lysstofrør, pærer og mange andre smarte ting til terrariet, er det muligt at holde den perfekte temperatur. Her på siden har vi samlet alt inden for emnet lysstofrør og pærer til terrarie-brug, så klik på den kategori, du gerne vil kigge nærmere på, og se, hvilke produkter vi har. Finder du ikke det, du leder efter, er du velkommen til at give lyd – så kan vi formentlig skaffe det til dig.

Livgivende varme og lys

Fordi krybdyr er koldblodede, har de brug for varme – masser af varme – fra deres omgivelser. I naturen er det solen, der er den livgivende kilde til både lys og varme, men når du holder reptiler i terrarier, er det nødvendigt at tilføre både varme og lys på kunstig vis. Det gøres nemt vha. varmekilder, som fås i flere forskellige typer, kapaciteter og udformninger.

 

Varmeplader, varmesten, rugemaskiner og meget mere …

Her på siden kan du kigge nærmere på alt lige fra pærer og lysstofrør til rugemaskiner, varmeplader og varmesten. Og meget mere. Alt sammen udviklet til terrarier, så du kan finde en varmekilde i præcis den udformning og kapacitet, som du har behov for til netop dit krybdyr.

 

Ved at give krybdyret en varmekilde sikrer du, at det lever under optimale forhold. Det holder dyret sundt og forebygger sygdomme. Har du en skægagame, vil det være en fordel at anvende pærer eller lysstofrør med UVB – det hjælper agamerne med at opbygge muskelmasse og forebygger knogleskørhed. Se de forskellige watt og UVB-tal under de pågældende kategorier.

 

Rugemaskiner

Hvis du gerne vil avle på dit/dine krybdyr, skal du bruge en rugemaskine. De er med til at sørge for, at antallet af unger bliver højt. Husk, at maskinen skal indstilles til den rigtige varme og klargøres til æggene – spørg os endelig til råds, hvis du gerne vil vide mere.

 

Hvilken effekt/kapacitet skal jeg vælge?

 

Kontakt os, hvis du er ny eller kommende krybdyrejer og ikke er sikker på, hvilken varmekilde/hvilke pærer du skal bruge. Derved sikrer du dig at få den rigtige lys- og varmekilde første gang, og dit krybdyr kommer til at få det som blommen i et æg. Vi skal blot vide, hvordan terrariet er opbygget, hvor stort det er, hvilket krybdyr der er tale om, samt hvor langt pæren skal hænge fra det højeste sted (som reptilet kan nå).

© www.minizoo.dk