UV-lys og ozon til saltvandsakvarier

 

UV-lys er en effektiv og relativt enkel måde at slippe af med både bakterier og alger i saltvandsakvariet, men vidste du, at ozon faktisk har de samme egenskaber? På denne side finder du vores udvalg af ozon og UV-lys til saltvandsakvarier – klik på den kategori, du gerne vil kigge nærmere på. Og husk, at vi altid står til rådighed, hvis der er noget, du ikke kan finde, eller noget, du gerne vil se nærmere på.

Ozon til saltvandsakvarier

Ozon er meget effektivt til brug i akvarier, ferskvand såvel som saltvand. Det er en iltende substans, der nemt kan tilsættes vandet via en lille kasse med ind- og udgang til luftslange og en luftsten, der ’aflader’. Ozon kan dog også skabes naturligt i akvariet, nemlig via UV-lys. Læs mere om det i afsnittet nedenfor.

 

Hvorfor skal man bruge ozon i akvariet?

Det er bl.a. koncentrationen af ozon i akvarievandet, der er med til at holde det klart og algefrit. Ozonen skal dog gives i ’doser’ og bør ikke være konstant gennem hele dagen og natten. Det kan planterne ikke tåle, da de om dagen optager CO2 og udskiller ilt, og om natten optager ilt og udskiller CO2. Disse processer påvirkes af ozonkoncentrationen, der bør holdes til dagtimerne.

 

Hvorfor skal man bruge UV-lys i akvariet?

Som nævnt ovenfor, så bidrager UV-lys i akvariet til at holde vandet i akvariet klart og fri for alger og bakterier. UV-lys (som ikke kan ses med det blotte øje) fås i flere forskellige effekter (watt) og bør vælges efter størrelsen og typen af dit akvarium og dine fisk. Husk, at UV-lamper bliver meget varme meget hurtigt, og selv om øjet ikke opfanger lyset som sådan, kan det være skadeligt at kigge direkte ind i en UV-lampe.

 

Flere forskellige typer af UV-lys at vælge imellem?

Det skal være formålet med din UV-lampe, der afgør styrken og typen af UV-belysningen. Som udgangspunkt er det en god idé at bruge en effekt på 5 watt for ’bare’ at gøre vandet renere og klarere, mens der skal 11 watt til, hvis du også vil sørge for at undgå vira og bakterier i vandet. Er der noget, du er i tvivl om, kan du altid spørge os til råds.

 

Husk at skifte vand!

Selv om ozon og UV-belysning er med til at rense vandet, betyder det ikke, at du slipper for at skifte vand i akvariet med jævne mellemrum. Husk desuden også, at UV-lys bør skiftes efter et års tid, da effekten aftager.

© www.minizoo.dk