Lysstofrør og pærer til saltvandsakvarier

 

Lys i et akvarium er alfa og omega for trivslen hos både fisk og planter. Og endnu mere, når det gælder saltvandsfisk – eller saltvandsakvarier, nok nærmere. Det er indholdet af akvariet, der er bestemmende for, hvor meget lys der kræves. Fiskene i sig selv har ikke behov for så meget lys, og det har akvarieplanterne i og for sig heller ikke. Blødkoraller kræver derimod en del lys, og stenkoraller kræver endnu mere. Her på siden finder du et komplet udvalg af lysstofrør og pærer til saltvandsakvarier – vælg mellem T8- og T5-lysstofrør, HQI-pærer, controllere mv.

Hvor meget lys skal jeg bruge?

Når det gælder saltvandsakvarier, er der ingen egentlig tommelfingerregel angående lys. Som nævnt ovenfor kommer det helt og holdent an på, hvad du har i akvariet, om du skal bruge lidt eller meget lys. En måde at gribe det an på er først at beslutte, hvilke fisk du vil have i akvariet (hvis du altså ikke allerede har nogle). Det er en god løsning på den korte bane, men relativt begrænsende, hvis du med tiden vil have nogle andre arter. Alternativt kan du investere i akvarielamper, der dækker alle behov og derfor kan bruges uanset fiskearter.

 

Lysstofrør og HQI-lamper til akvariebrug

Der bruges to forskellige lyskilder til akvariebrug – lysstofrør og de såkaldte HQI-lamper. Førstnævnte fås i flere forskellige watt og længder, og enten som T5 eller T8. Her er T8 det mest almindelige, mens T5 er nyere med en længere levetid og en større lysafgivelse.

 

HQI-lamper er meget kraftige og kan bedst betegnes som ’speciallamper’. De bruger mere strøm end lysstofrør, men afgiver masser af lys og er ideelle til akvariebrug.

 

Uanset hvilken lyskilde du ender med at vælge (du kan naturligvis også kombinere dem!), er det vigtigt, at du vælger den rette farvetemperatur i forhold til, hvilke fisk du har. Farvetemperaturen efterligner det naturlige sollys i havet og på revet og er afgørende for fiskenes trivsel.

 

Hvorfor skal jeg overhovedet bruge akvariebelysning?

Lys er meget vigtigt for fisk og planters trivsel i akvariet og ikke mindst vandkvaliteten. Med tilstrækkeligt lys holdes akvarieplanterne sunde, fiskene trives, og algevæksten begrænses. Det gør, at vandet er klart og rent, og at akvariet er ekstra smukt at kigge på. Bemærk dog, at for meget lys kan have den modsatte effekt og skabe flere alger frem for færre.

 

Spørg os til råds om belysning

Det kan føles som lidt af en jungle at skulle vælge lysstofrør og/eller HQI-lamper til saltvandsakvariet. Fiskearterne, akvariets størrelse, lampernes effekt mv. – der er masser af faktorer, der skal tages i betragtning, og er der noget, du er i tvivl om, er du altid velkommen til at kontakte os for råd og vejledning.

© www.minizoo.dk