Plejemidler til hund

 

Utøj, dårlige ånde, filtret pels, lange negle – din hund kan komme til at lide af alskens småskavanker, som det heldigvis er nemt at hjælpe den af med igen. Her på siden finder du vores store udvalg af plejemidler til hunde, herunder klippemaskiner, pelspleje, shampoo, tandpleje, loppe- og flåtmidler mv.

Pas på pelsen

Det er en god idé at holde pelsen på din hund velplejet – det betaler sig i længden. Hvis du børster din hund jævnligt, slipper du eksempelvis for, at pelsen bliver filtret og usoigneret at se på, og samtidig slipper du for fældning i overdrevne mængder. Husk også at bade din hund jævnligt, så eventuel skidt og snavs bliver vasket af – benyt altid hundeshampoo, der er fri for mange af de kemikalier, der er i shampoo beregnet til mennesker. Hos MiniZoo finder du bl.a. kamme, strigler, trimmere, børster og shampoo, der er særlig velegnet til at gøre din hund fin, ren og nyredt. Alle produkter er i højeste kvalitet og fra anerkendte producenter.

 

Nyklippede hundenegle!

Uanset om du kalder dem negle eller kløer, er det vigtigt, at din hund bliver trimmet med neglesaksen jævnligt. Det forebygger ømme poter og flækkede negle/kløer. Hos MiniZoo finder du et stort udvalg af neglesakse og øvrig neglepleje specifikt udviklet til hunde. Vær forsigtig, når du klipper, så du ikke kommer for tæt på nervebanerne.

 

Lopper, flåter og andet utøj

Det er svært at undgå, at din hund samler utøj op fra tid til anden. Heldigvis findes der mange effektive produkter på markedet til bekæmpelse – og endda også forebyggelse. Hos MiniZoo har vi flere forskellige typer præparater til ind- eller udvortes behandling. Tag udgangspunkt i din hunds vægt, og spørg os altid til råds, hvis der er noget, du er i tvivl om. Hvis din hund har lopper – eller du har mistanke om det – er det nemt at konstatere med en loppekam. Den gør det også nemmere at fjerne både lopper og æg fra hundens pels; særligt efter et bad, hvor pelsen er våd.

 

Bekæmp også utøj udefra

Hvis din hund har fået utøj, og den er i behandling, gør du resultatet meget bedre ved også at rengøre hundens omgivelser grundigt. Det gælder både kurv, tæpper, eventuel transportkasse, hyggebamser mv. Og hvis din hund er så heldig at ligge i sofaen, en blød stol, på et langhåret tæppe og deslige, skal disse møbler også rengøres. Smid støvsugerposen ud, når du er færdig med rengøringen – og gentag den grundige rengøring, indtil lopperne/utøjet er helt væk. Lopper er ikke farlige for dig – de kan ikke leve på mennesker – men de kan bide, og det klør og er ubehageligt.

© www.minizoo.dk