Hundetegn og smykker

 

Det er lovpligtigt for hunde at bære hundetegn, fra de er fire måneder gamle. Så hvorfor ikke gøre en dyd ud af nødvendigheden og udstyre din hund med et fint, elegant og stilfuldt hundetegn? Her på siden finder du vores brede udvalg af hundetegn til både små og store hunde. Vælg mellem forskellige former, farver og størrelser, så det passer både til hunden og til det, du gerne vil udtrykke. Vi indgraverer naturligvis det, der skal stå i dit hundetegn. Husk at oplyse det ved bestilling.

Behøver min hund et hundetegn?

Som nævnt ovenfor, så er det lovpligtigt for hunde at bære hundetegn, fra de er fire måneder gamle. Og det er naturligvis dig, der som hundens ejer skal sørge for at få hundetegnet lavet. Det er også lovpligtigt, at der står ejerens navn og adresse. Mobiltelefonnummer siger loven ikke noget om, men det er en rigtig god idé at sætte det på også. Og sidst måske hundens navn. Om det er en god eller dårlig idé, er der delte meninger om. Nogle mener, det er smart, at man kan kalde hunde til sig ved netop at kende dens navn, mens andre synes, det er lidt farligt at give evt. tyve eller andre uærlige sjæle mulighed for at kalde hunden til sig.

 

Jeg tror, jeg dropper det der hundetegn …

Hvis din hund ikke bærer hundetegn, risikerer du at få en bøde i henhold til hundelovens § 12, stk. 1. nr. 1. Så du kan lige så godt få det bestilt først som sidst – så har du også vished for, at din hund kan blive bragt hjem til dig igen, hvis den forvilder sig væk under en gåtur.

 

Hundetegn i høj kvalitet

Hos MiniZoo er alle hundetegn i god kvalitet. De tåler dagligt slid uden at blive grimme at se på og uden at ødelægge indgraveringen, og du kan få dem i mange forskellige afskygninger – lige fra de humoristiske og ’nuttede’ til de mere stilrene og elegante. Hundetegnene er lavet af aluminium eller messing og er nærmest ikke til at ødelægge. Husk at vælge et, hvor der er plads til alle de oplysninger, du ønsker, der skal stå på.

 

Bestil hundetegn

Nogle hundetegn kan kun indgraveres på den ene side, mens andre kan indgraveres på begge. Det er naturligvis op til dig – og hvor meget du har på hjerte – om du vælger den ene eller den anden. Når du bestiller hundetegnet, lægger du det i indkøbskurven, og når du er klar til at gå til kassen, skriver du teksten. Hundetegnet leveres med en metalring til at sætte i halsbåndet samt graveringen, der selvfølgelig er inkluderet i prisen.

© www.minizoo.dk