Hundebure og transportbure

 

På denne side kan du se, hvilke transportmuligheder vi har til hunde her hos MiniZoo. Vores hunde- og transportbure er alle i høj kvalitet og fås i forskellige størrelser, materialer og farver. Og har du behov for en pude til at gøre transportkassen mere behagelig for din hund, kan vi også klare det. Vi fører også flere forskellige tasker til små hunde, som gør det nemt at tage hunden med i bussen, toget, supermarkedet eller andre steder. Skuldetaskerne fås ligesom hundeburene i forskellige størrelser, farver og materialer.

Hvorfor bruge et hundebur?

Hunde- og transportbure er ideelle, hvis du skal køre i bil eller flyve. De fungerer som et trygt sted for din hund at hvile sig – og måske endda at sove i til daglig derhjemme eller som opholdssted, når hunden er alene. Vi har også hundeløbegårde, der primært bruges til hvalpe, der trænger til at røre sig, samtidig med at der skal holdes styr på dem.

 

Transportkasser i høj kvalitet

Skal din hund transporteres fra A til B, sker det nemmest og sikrest med en transportkasse. Vi fører dem i enten metal eller plast og har dem med plads til én eller to hunde. Når du vælger transportkasse, er det vigtigt, at du vælger en, der passer til din hund. Husk også, at kassen skal passe til din bil, hvis den skal bruges på køreture – vi har transportkasser med både skrå og lige sider, så du kan finde den, der er bedst egnet til netop din bil. Skal du bruge transportkassen til flyture, er det nødvendigt med en plasttransportkasse, der er godkendt til formålet. Kig efter IATA-mærket.

 

Hvor stor skal transportkassen til hunden være?

Når du vælger hundebur og/eller transportkasse, er det nødvendigt, at du vælger en kasse i den rigtige størrelse. Har du en stor hund, er det nødvendigt, at kassen er tilsvarende stor – ellers ligger hunden for klemt. Der skal være plads til, at hunden kan stå op i transportkassen, gå lidt rundt og lægge sig ned. Altså ca. 1,5 gange hundens egen størrelse. Det er imidlertid også vigtigt, at transportkassen ikke bliver for stor – det er utrygt for hunden og kan desuden udgøre en sikkerhedsmæssig risiko.

 

Transportbure til hunde har mange formål

Ud over at være den ideelle transportform til hunde, er transportkasser og –bure også velegnede til burtræning – dvs. træning, hvor hunden lærer at blive på et bestemt sted eller område. Du kan også bruge kassen som soveplads til hunden; det giver tryghed for den, at den har det samme sted at sove hver nat, især hvis I er på weekendbesøg eller et andet sted, end I plejer. Sidst kan transportburet også være et godt opholdssted, når hunden er alene hjemme. 

 

Er transportbure lovpligtige?

I Danmark er det endnu ikke lovpligtigt at have sin hund i et transportbur, når du kører i bil. Det er det til gengæld i Sverige, så husk det, hvis du planlægger en tur hinsidan. Men lovpligtigt eller ej – transportbure forbedrer sikkerheden markant under kørslen, og hvis uheldet er ude, er du og din hund meget bedre sikret med en transportkasse end uden. Husk på, at er du nødt til at foretage en katastrofeopbremsning, kan hunden flyve lige ud gennem forruden, hvis den ikke er spændt fast eller sidder i transportbur. Og det kan være fatalt ikke kun for hunden, men også for dem, den evt. rammer.
Med en kasse slipper du desuden for at gøre rent i bilen efter endt køretur – hvis din hund fælder, nøjes den med at gøre det i kassen.

 

Hund med i flyveren

Hvis du skal have din hund med på flyrejsen, er det vigtigt, at du har et særligt bur at transportere den i. Større hunde indleveres og bliver transporteret i flyets lastrum, så buret skal være godt og solidt, da det godt kan blive behandlet en smule hårdhændet. Langt størstedelen af de etablerede flyselskaber er medlem af International Air Transport Association (IATA), som har udviklet en lang række internationale retningslinjer til hundetransport. Her hos MiniZoo sælger vi derfor transportbure i plast, som er IATA-godkendte. Kig efter mærket under hvert enkelt produkt.

 

Tasker til små hunderacer

Det kan være praktisk at have muligheden for at transportere sin lille hund, når I skal på småture, til dyrlægen, med bussen, et smut i supermarkedet eller noget helt femte. En nylontaske er velegnet til formålet, dels fordi den er holdbar, dels fordi den ikke vejer så meget og er nem at folde sammen. Vi har flere typer nylontasker i forskellige farver og moderigtige mønstre. På den måde kan du udtrykke både din egen og din hunds personlighed via tasken. Samtlige af vores tasker har en strop, der forhindrer hunden i at hoppe ud, samt forskellige åbninger med og uden net. Taskerne er slidstærke og vandafvisende, så din hund er beskyttet mod alt slags vind og vejr. Vi har også bløde skuldertasker med fast bund, cykeltasker, rygsække og hundetrækvogne til cyklen. Funktionerne er mange, og der er forskellige typer åbninger – der er altså nok at vælge imellem, og vi har med garanti også en, der passer til dig og din lille hund.

 

Transportkasser i plast

Vi har transportbure i både metal og plast. Begge dele er meget holdbare og beskytter din hund godt under transport. Transportkasser i plast er meget nemme at gøre rene og tørre af, så selv om din hund er blevet godt mudret til under en gåtur, er det ingen sag at tørre kassen af efterfølgende. Og så slipper du for mudder i bilen. Husk at fastspænde transportkassen i bilen, så hunden ikke kommer noget til, hvis du er nødt til at foretage en hård opbremsning.

 

Flotte transportbure i flet til cyklen

Til den mindre hund tilbyder MiniZoo flotte transportbure i god og kraftig pileflet. Holdbar kvalitet og helt naturligt, hvilket har den fordel, at buret ældes smukt. Transportburene er særligt velegnet til at montere på cykelstyret – enkelte modeller dog bag på cyklen.
Alle cykelkurve leveres med gitter, så hunden ikke hopper ud under cykelturen. 

Hos MiniZoo går vi meget op i god service og ikke mindst et stort udvalg, så gå på opdagelse her på siden, og find alle de uundværlige, nødvendige, sjove, dejlige ting til din firbenede ven, fx hundeliner, hundefoder og hundelegetøj.

© www.minizoo.dk