Du er her: Forsiden Hunde

Hunde


Vores bedste ven fortjener at have det rigtig godt, og vi fortjener at få lidt hjælp undervejs, så livet som hundeejer bliver sjovt og let. Her på MiniZoo har vi samlet alt godt til hund og ejer fra transportbure og hundefoder til godbidder, hundesnore, hundelegetøj og meget, meget mere. Gå på opdagelse i vores store udvalg, og forkæl dig selv og din firbenede ven. Vuf.



Hundebure og transportkasser

Det er en rigtig god idé at bruge et hundebur eller transportkasse, når du skal have din hund med ud at køre. Det er ikke lovpligtigt, men ved at have hunden siddende i buret undgår du, at den flyver gennem kabinen og ud af forruden eller ind i nakken på føreren, hvis uheldet er ude, og du er nødt til at foretage en katastrofeopbremsning. Det lyder måske barsk, men vi er nødt til at tænke det værste, så vi bedst muligt kan tage vores forholdsregler og sikre os selv og vores firbenede ven. Et bur kan også bruges derhjemme, når hunden er hvalp og har brug for tryghed, eller I skal øve den i at være alene hjemme. Det er en god måde at vise hunden, at den kun må være på et afgrænset område, og opfører den sig helt balstyrisk og bliver ved at hoppe op og bide i din silkenederdel, kan buret også bruges til et timeoutsted, indtil den falder til ro, og du viser den, at du altså ikke accepterer den vilde adfærd.


Godbidder og tyggeben

En stor del af hundens liv er naturligvis mad og godbidder. Det er også en vigtig del af træningen, for ved at rose og belønne, hver gang hunden gør, som du siger, sikrer du, at hunden gør det igen, når den næste gang får kommandoen. Og så er godbidder og tyggeben bare en rar forkælelse, som vi hundeejere også elsker at give vores pelsede venner.

Når du træner med godbidder, så sørg for, at de er ekstra gode, så hunden i særdeleshed ser et incitament til at gøre, som du siger. Hav gerne forskellige godbidder liggende hjemme, så du kan veksle lidt, og hunden ikke bliver for forvænt med de ekstra gode eller træt af de lidt mere kedelige.
Tyggeben er gode for tænderne, og det er dejligt for både hund og ejer, at der kan gå flere minutter eller flere timer med at komme igennem et ben. Så er der ro på så længe.

 

 

Hundefoder til alle racer

Hundefoder er noget, der virkelig kan få hundeejere op af stolen, for der er efterhånden lige så mange holdninger til foderet, som der er holdninger til menneskemad. De fleste begår dog den fejl at tro, at hunden er ligesom os mennesker, fordi vi anser den for at være et familiemedlem, men det er jo et dyr, der genetisk har mere tilfælles med ulven end med os. Så lad det være sagt med det samme: Hunden spiser for at overleve, og hunden har bedst af foder, der er udviklet specielt til den. Hvad du så ender med at vælge af foder, er en smagssag, og din firbenede ven skal selvfølgelig også lige smage sig frem, for det er ikke alle hunde, der bare lige kan li’ alle hundemærker. 

Vær obs. på, at hundens tarmsystem godt kan reagere dårligt, hvis du pludselig går fra én slags foder til en anden. Hold altid øje med afføringen, og giv et foderskift en uges tid, før du beslutter, om det er noget for jer eller ej.



Hundeliner, hundeskåle og hundekurve

Vi har naturligvis alle basisvarerne her på siden som hundeskåle og hundeliner, som du selvfølgelig ikke kan leve uden. Hvad du vælger, er primært op til dig og afhænger af din smag, men hav alligevel lidt praktik i baghovedet. Fx holder nylonliner lettere farven end en lædersnor og kræver heller ikke samme vedligeholdelse, ligesom det er en god idé at vælge en tung hundeskål – evt. i stativ – hvis din pelsven har tendens til at vælte vandskålen. Det samme gælder hundekurven. Du skal selvfølgelig vælge en, der passer ind i dit hjem og til din indretning, for den fylder trods alt og må gerne være pæn. Men det er også en god idé at vurdere, om dit temperament er mest til at vaske betrækket på kurven, når det bliver snavset, eller købe en plastikkurv, du bare kan tørre af.

 

Legetøj til hunde

Det lyder måske mystisk, men faktisk aktiverer du allerbedst din hund gennem leg. Det trætter den mere at bruge sine små, grå hjerneceller end at løbe en lang tur. Alt, der giver hunden mulighed for at tænke eller bruge sin snude/lugtesans, er nemlig stimulerende, og det er en vigtig del af hundens liv. Husk på, at hunden som vildhund var nødt til at bruge hovedet og ikke mindst næsen for at overleve og løb fra sted til sted, hvor den hele tiden oplevede noget nyt og blev beriget med nye dufte. Et liv i køkkenet eller på den sædvanlige tur rundt om blokken er ikke helt stimulerende nok, og derfor skal der legetøj til. Ruskelegetøj, KONG, pibedyr, aktiveringslegetøj – lad legen begynde.

© www.minizoo.dk