Du er her: Forsiden Heste Rytter

Rytter

 

Der findes meget lækkert og nødvendigt tilbehør til dig, som har heste som sin hobby og passion. Her på siden har vi samlet alt til rytteren – både til dig selv og til din omgang med heste. Du finder bl.a. et stort udvalg af ridehjelme og sikkerhedsveste, så du trygt kan ride af sted ud over stepperne. Og er det handsker, ridebukser, strømper, sko og/eller jakker, du mangler, kan vi også klare det. Kig under hver enkelt kategori for at finde frem til lige præcis det, du står og mangler – og spørg os gerne til råds, hvis der er noget, du mangler, som du ikke kan finde.

Sikkerhed frem for alt

Heste er generelt rolige dyr, men de er også store, og de kan løbe hurtigt. Faldet kan blive hårdt, hvis din hest bliver forskrækket og stejler og/eller stikker af med dig, og derfor er det vigtigt, at du altid bærer ridehjelm, når du er ude og ride. En sikkerhedsvest er også en god idé, da den beskytter hele din overkrop mod slag. Den fylder ikke meget, men yder optimal beskyttelse – ikke mindst af din ryg og ribben.

 

Stævnebeklædning

Der er en helt klar dress-code til stævner, og hvordan den lyder, afhænger af, om du stiller op i dressur, spring, military eller jag. Uanset hvad du stiller op i, så finder du det, du skal bruge her hos MiniZoo – alt lige fra stævnejakker til ridebukser, handsker, strømper, mv. Husk, at det skal være behageligt at have tøjet på, og at du skal have stor bevægelsesfrihed i det – også selv om du måske ikke bruger stævnetøjet så tit.

 

Ridestøvler

Ridestøvler er praktiske, fordi de er lange og støtter underbenet, og de er samtidig også sikre, i og med at de beskytter dine ben mod tryk- og gnavsår, og at de forhindrer din fod i at glide gennem stigbøjlen og sætte sig fast. Dine ben er et af de vigtigste redskaber, når du rider, og derfor er det fornuftigt at have nogle solide støvler. Vælg mellem egentlige ridestøvler eller de kortere jodhpurs – og vælg mellem læder og kunstlæder. Starter du stævner under Dansk Rideforbund, er der helt klare retningslinjer for, hvordan dine støvler skal se ud i de forskellige discipliner. Forhør dig på din lokale rideskole, eller undersøg det på Dansk Rideforbunds hjemmeside.

 

Ridebukser

Hvis du er seriøs omkring din ridning, er det en god idé at investere i et par ordentlige ridebukser. De er syet på en særlig måde og har flader, der gør, at du nemmere kan få balancen i sadlen og bruge dine underben – schenkler – optimalt under ridningen. Ridebukser fås i mange forskellige materialer (med og uden skindforstærket bag og ben, f.eks.) og farver. Vælg din favorit her på siden, eller spørg os, hvis du leder efter en model, du ikke umiddelbart kan finde.

© www.minizoo.dk