Folie og filt til havedam

 

Én ting er at passe og vedligeholde en allerede anlagt havedam eller få en professionel til at anlægge dammen for dig – en anden ting er at anlægge sin egen havedam helt fra bunden. Det kræver en del forskelligt udstyr, men til gengæld er du sikker på at få den, præcis som du vil have den. Både hvad angår form, materiale, udseende, tilbehør og dekoration. På denne side finder du alle de materialer, du får behov for til anlægning af en havedam – lige fra formstøbte bassiner til filt, gummifolie, tætningsmaling, mv. Klik på den kategori, du gerne vil se nærmere på, og find de relevante materialer. Og spørg gerne, hvis du leder efter noget, du ikke umiddelbart kan finde – så finder vi det for dig.

Værd at vide ved anlægning af en havedam

Hvis du gerne selv vil anlægge din havedam fra bunden, får du brug for flere forskellige ting, bl.a. bassinfolie af det ene eller det andet materiale. Folien gør, at vandet bliver, hvor det skal – nemlig i bassinet.

 

Formstøbte bassiner

I stedet for selv at bruge tid og kræfter på at formgive din havedam, kan du vælge at købe et formstøbt bassin. Med sådan et går processen nemt og hurtigt, men du har ikke samme mulighed for selv at påvirke formen og størrelsen på havedammen, som hvis du graver ud selv og forer med bassinfolie. I sidste ende er det et spørgsmål om temperament og smag – og om hvor lang tid og hvor mange kræfter, du er interesseret i at bruge på din havedam.

 

Bassinfolie i forskellige materialer

Hos MiniZoo finder du mange forskellige materialer, du kan bruge til foring og tætning af din havedam. Vælg bl.a. mellem gummifolie, stenfolie, tætningsmaling (Impermax), PVC-folie, mv. Alle produkterne er af den højeste kvalitet, holdbart og vand- og vejrbestandigt. Produkterne er nemme at arbejde med og slutter naturligvis tæt, så du slipper for lækager. Det er dog vigtigt at være omhyggelig, når du lægger bassinfolien, så der ikke er ’helligdage’ eller steder, hvor der decideret mangler folie. For så finder vandet en vej ud.

© www.minizoo.dk