Du er her: Forsiden Havedam

Havedam


Eventyrlige søer og eksotiske fisk løfter hele din have op. Dyk ned i udvalget og få undervejs hjælp til tilbehøret ved at læse om de forskellige produkter, eller kontakt os pr. telefon, mail eller i en af vores fysiske butikker.



Sø i haven

Der findes ikke noget så hyggeligt som en sø i egen have. Den sætter prikken over i’et på haveindretningen og beriger plante- og fuglelivet. Derfor har vi på MiniZoo samlet et stort udvalg af alt, hvad du behøver, for at byde havedammen velkommen.

 

Fisk til havedammen

Havedamsfisk er grunden til, at de fleste vælger at etablere en sø hjemme i baghaven. Det er hyggeligt, afstressende og smukt at kigge på de eksotiske fisk boltre sig i vandet og give haven den ekstra følelse af at være ude i den vilde natur. Vi har fisk i alle størrelser og farver fra guldfisk til karper, suder, stør og koier. Vær dog opmærksom på, at du ikke kan bestille fisk online, da vi ikke sender levende dyr med posten. Derfor skal du ned i en af vores butikker at hente dem, men så får du også god mulighed for at tage en snak med os om, hvordan du bedst passer fiskene, hvilke forhold der bedst egner sig til hvilke fisk, hvad din planlagte havedam egner sig bedst til, og hvad dine drømme for havedam og fisk i haven er.

Vore store speciale og passion er netop fisk – til både ferskvand og saltvand inde og ude – så du er i trygge, kompetente hænder her hos os.


Planter til havedammen

Havedamsplanter er for de fleste et must, for ligesom med havedamsfiskene er de grunden til, at man enten har eller ønsker sig en sø i haven. De er med til at skabe liv, romantik og ikke mindst balance i søvandet. Nogle planter er uimodståelige for sultne fisk, så derfor skal du tilkøbe de specielle havedamspotter, som holder fiskene fra at gnave i de fristende planterødder. Havedamspotterne skal dog ikke forveksles med de potter, planterne kommer i, som skal fjernes, inden planterne plantes i jorden.

Sørg også for at købe det rigtige jord og ler til dine planter. Et frodigt, harmonisk planteliv er afhængig af ordentlig næring og de rette vækstvilkår, og det får du kun med jord og ler specielt udviklet til havedamme og havedamsplanter. Det vil muligvis gøre dit projekt lidt dyrere og mere besværligt nu, end hvis du bare bruger jorden fra haven, men med tiden vil det på alle måder kunne betale sig, og du vil kunne nyde godt af planter, der trives og gør din have smuk.


Lys og spots til havedammen

Det er en rigtig god idé at sætte lys i havedammen og spots i nærheden, som evt. kan lyse op ad omkringstående træer. Det giver haven en helt nyt dimension og gør sommeraftenerne utroligt hyggelige og stemningsfulde at kunne nyde synet af en oplyst sø. Slå to fluer med ét smæk, og du behøver ikke tænke på udendørsbelysning, for det klarer lyset fra søen.


Net, pumper og plejemidler til havedammen

I den mere kedelige ende har vi net, pumper og plejemidler til din havedam. Nok er de ikke lige så sjove at putte i kurven som de eventyrlige planter og eksotiske fisk, som udgør hele din havedamsdrøm, men de er nødvendige for et godt miljø i havedammen, og det vil du blive glad for i det lange løb, for ellers vil planter og fisk mistrives, og søen vil dø hen og miste sin eventyrlighed. Det er vigtigt, at du læser emballagen ordentligt, inden du tilfører søen plejemidler, for blandingsforholdene er alfaomega i forhold til den optimale virkning. En pumpe er også en nødvendighed, som oven i hatten giver liv og cirkulation i søren, så vandet risler og minder om en naturlig sø. Et net er godt til at fiske uønskede genstande og nedfaldne frugter, blade og kogler op med, eller hvis du skal lave ændringer i havedammen og midlertidigt skal have fiskene over i en balje. Brug din sunde fornuft, når du passer havedammen. Jo bedre du er til løbende at holde vandet rent, jo lettere er det i det lange løb at have sø i haven.

 

© www.minizoo.dk