Legetøj til gnavere

 

Her på siden finder du vores udvalg af legetøj til gnavere – små som store. Legetøj er en god idé til at holde dit kæledyr motiveret, hjælpe med naturligt slid på tænderne og til sjov, leg og stimuli. Vi har mange forskellige typer legetøj, både tyggelegetøj, løbehjul, gynger, sjove huler, rør, hængekøjer, løbebolde og meget andet. Se de forskellige produkter i underkategorierne nedenfor.

Hvorfor er gnaverlegetøj en god idé?

Legetøj til gnavere er ideelt til at holde dit kæledyr stimuleret og motiveret i løbet af dagen – særligt, når du ikke er hjemme til at holde din gnaver med selskab. Legetøjet gør, at gnaveren ikke så nemt giver sig til at bide i tremmerne, vælte madskålen eller tisse op ad væggen. Samtidig med, at det er sjovt, hjælper det også gnaveren til at slibe på de konstant voksende tænder, som alle gnavere har. Man kan også sagtens bruge legetøj, når kæledyret er ude af buret – det er med til at forhindre kæledyret i at bide ledninger og andre ting, det ikke bør bide i.

De legesyge gnavere

Gnavere er som hovedregel meget aktive og legesyge dyr, der har stort behov for at blive aktiveret og stimuleret. Med tilstrækkelig stimuli bliver gnaverne mere rolige og nemmere for særligt børn at håndtere. Især de mindre gnavere holder af legetøj, hvor de kan gemme sig, og hvor de har noget at tygge på. Du kan også bruge træ og/eller sten fra naturen i gnaverburet, men husk at desinficere dem først (med kogende vand), så eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier og organismer forsvinder.

© www.minizoo.dk