Kæledyr

 

Ét er at beslutte sig for at ville have en gnaver, noget andet er at beslutte sig for, hvilken gnaver det skal være. Her på siden finder du hele vores udvalg af gnavere – lige fra chinchillaer og ørkenrotter til kaniner, fritter og hamstere. Og mange flere. Bemærk, at alle vores gnavere – lige som vores øvrige levende dyr – ikke sælges via webshoppen, men skal købes i vores fysiske butikker. Online kan du imidlertid få et overblik over, hvilke gnavere vi har i sortimentet og derved beslutte dig på forhånd.

Hvad er en gnaver?

Gnavere er en fællesbetegnelse for en stor kategori af mindre pattedyr, der alle har fortænder, der gror konstant. Det betyder, at dyrene skal gnave i noget for at slide tænderne ned – hvad enten det er træ, mineralsten, smackers eller andet – så tænderne ikke bliver for lange og forhindrer gnaveren i at spise.

 

Under kategorien gnavere hører både kaniner, hamstere, marsvin, chinchillaer, deguer og mange andre søde og bløde dyr, der er perfekte som kæledyr. Faktisk er der omkring 2.000 arter af gnavere, men det er ikke alle, der er tamme og kan holdes som kæledyr.

 

Værd at overveje før køb

Før du investerer i en eller flere gnavere er det værd at overveje om den art, du har kastet din kærlighed på, vil passe ind i familien. Hvis du har børn, er det vigtigt, at du vælger en gnaver, der er socialt anlagt, og som er egnet til at kæle med. Husk også, at det er dig som den voksne, der har ansvaret for gnaveren – selv om børn har det med at forelske sig hovedkulds i et sødt lille pelsdyr, falder nyhedens interesse som regel hurtigt, og man kan ikke forvente af børn, at de har hovedansvaret for et levende væsen. Hvis du ved på forhånd, at interessen for gnaveren vil være flygtig, er det værd at overveje nyindkøbet en ekstra gang.

 

Husk også, at en gnaver kræver bur og udstyr – jo større gnaveren er, jo større bur har det behov for. Gnaveren har også brug for regelmæssig motion og korrekt kost. Husk, det er et levende væsen, der skal passes godt på!

© www.minizoo.dk