/
I dag Fredag 20% rabat til nye Internet ordre på alle online lagervarer hele fredagen.

Black Friday tilbud idag !

Obs. 20%  er fratrukket i prisen der vises Fredag.

Vandbehandlingsprodukter til ferskvandsakvarier

 

Jævnligt vandskifte og et filter gør rigtig meget godt for vandkvaliteten i et akvarium. Men det er ikke nødvendigvis altid nok. Hvis du vil være helt sikker på, at de forskellige vandværdier er i balance, er det en god idé at behandle vandet med forskellige produkter – alt lige fra alge- og parasitbekæmpere til plantegødning. Og meget mere. På denne side har vi samlet det hele, og for overskuelighedens skyld har vi inddelt det i underkategorier. Klik på den, der er mest relevant for dig, og se, hvad vi kan tilbyde.

Vandplejemidler til alle akvarier og fisk

Uanset størrelsen på dit akvarium og typen af fisk, du har gående i det, har vi vandbehandlingsprodukter, der er særdeles velegnede til forbedring af vandmiljøet.

 

Et akvariefilter sørger for at holde vandet i akvariet rent. Det er imidlertid stadig nødvendigt at skifte vand jævnligt, men hvis det af forskellige årsager ikke lader sig gøre, eller der er problemer med vandværdierne, kan vandbehandlingsprodukter hjælpe.

 

Stor forekomst af alger i akvariet

En af de helt store sladderhanke i forhold til, hvorvidt værdierne i vandet er, som de skal være, er alger. En smule alger i akvariet er uundgåeligt, men hvis forekomsten pludselig øges, tyder det på, at vandets værdier ikke er i balance. Alternativt kan det være tegn på, at lys- eller gødningsforhold ikke er optimale. Hos MiniZoo finder du en lang række meget effektive midler mod netop alger – fx fra Easy-Life eller øvrige mærker.

 

Sunde planter giver et sundt vandmiljø

Hvis dine akvarieplanter er glade, er dine fisk det formentlig også. Men sunde planter i akvariet kræver omhyggelig pleje og jævnlig tjek af vandet. Nogle planter kan få brug for gødning, mens andre trives bedst i forskellige surhedsgrader (pH) – det afhænger alt sammen af arterne og den type fisk, du holder i akvariet.

 

Slut med tungmetaller og klor

Nogle fisk er mere følsomme over for naturligt forekommende tungmetaller og klor i vandet end andre. Holder du tropefisk i akvariet, er det en god idé at udskifte 20-30 pct. af vandet hver anden uge (alternativt bruge et middel, der kan udsætte vandskifte), og for ekstra gode vilkår anbefaler vi at bruge et vandbehandlingsprodukt til at eliminere skadelige stoffer. Det kan fx være Tetra Aquasafe.

© www.minizoo.dk