Akvariefoder til ferskvandsfisk

 

Det er som med fisk som med alle andre levende væsener – uden mad og drikke, duer helten ikke. Her på siden har vi samlet vores store udvalg af forskelligt akvariefoder til ferskvandsfisk, så du nemt og hurtigt kan få et overblik, uanset om du holder cichlider, guldfisk, slørhaler, neonfisk, guppyer, eller nogle helt andre ferskvandsfisk. Vælg bl.a. mellem flagefoder og foderpiller, samt foder til kødspisende fisk og de fisk, der ikke spiser kød. 

Forskelligt akvariefoder til forskellige akvariefisk

Du går ikke galt i byen hos MiniZoo, hvis du er på udkig efter foder til dine ferskvandsfisk. Vi har et velassorteret sortiment og kan imødekomme alle præferencer – uanset om dine fisk er eksotiske eller mere almindelige. Nogle fisk foretrækker fladefoder, mens andre trives bedst med foderpiller – og vi har naturligvis begge dele. Derudover har vi mallepiller i flere forskellige størrelser, ligesom du også finder frostfoder, levende foder, granulatfoder, frysetørret foder og meget mere. Selv de mest kræsne fisk kan få stillet sulten her hos os.

 

Alle fodertyper er naturligvis af den højeste kvalitet og indeholder de vitaminer og mineraler, der er behov for, så dine fisk udvikler sig og trives bedst muligt. Fiskefoder af god kvalitet giver dine fisk overskud og energi – hvis de er livlige og i god stand, er de i god foderstand.

 

Sådan fodrer du dine ferskvandsfisk

Der er naturligvis forskel fra fiskeart til fiskeart på, hvordan de bedst bliver fodret, men som udgangspunkt er alle fisk slughalse, der nemt kan overfodres. Fisk spiser typisk, når de bliver eksponeret for mad, og rent genetisk er de programmeret til at slå til, når der er et tilbud om mad, da ressourcerne i naturen ofte kan være knappe. Så at fiskene virker sultne, når de fodres, er ikke tegn på, at de ikke får nok mad – de kan gå i dagevis uden foder og uden at tage skade. En god tommelfingerregel er, at man ikke bør fodre med større mængder, end hvad fiskene kan nå at spise på fem minutter. Kommer du til at hælde for meget foder i vandet, bør du fiske det overskydende op igen med det samme.

 

Hvis du overfodrer dine fisk, når de ikke at spise al maden, og den kommer derfor til at flyde rundt i akvariet og i sidste ende tilstopper filteret. Når filteret er tilstoppet, svinder iltindholdet i vandet, og det kan fiskene ikke tåle – på sigt ender de med at dø af det.

 

Værd at bemærke – foder til saltvandsfisk

På denne side har vi samlet vores foder til ferskvandsfisk. Når det gælder foder til saltvandsfisk, stilles der andre krav, da deres ernæringsmæssige behov er anderledes. Se udvalget af foder til saltvandsfisk her.

© www.minizoo.dk