Akvariebaggrunde

 

Prikken over i’et i et smukt indrettet akvarium er den rette akvariebaggrund. Det er nemlig sjældent, at tapetet, kogebøgerne, eller hvad akvariet nu end står umiddelbart foran, udgør den perfekte baggrund. Her på siden kan du se alle de flotte akvariebaggrunde, vi fører her hos MiniZoo – både til indvendig og udvendig brug.
En nem måde at gøre dit akvarium endnu mere levende på!

Den sidste finish i akvariet

Akvariebaggrunden kan betragtes lidt som at hænge billeder på væggen derhjemme. Måske tænkte du ikke så meget over de bare vægge, før billederne kom op, men så snart de er der, gør de en helt tydelig forskel. Og det fungerer på samme måde med akvariet. Med en akvariebaggrund får akvariet den sidste finish og bliver forvandlet til et levende kunstværk – uanset om du vælger de flotte, lidt dyrere 3D-akvariebaggrunde fra Prestige eller Back To Nature, eller du går efter en akvariebaggrund i folie, der ikke koster så meget og kan fås i metermål.

 

Supplerer du samtidig din nye akvariebaggrund med et bundlag af lyst eller mørkt grus, og/eller investerer du i unik akvariedekoration, så får du et akvarium, der er enestående smukt. Samtidig med at det er en fornøjelse for akvariefiskene at bo i.

 

Akvariebaggrundene fås i mange forskellige stilarter, så tjek hele udvalget ud, før du beslutter dig. Og husk på, at du kan dække kabler, vandslanger og andre knap så æstetiske – men nyttige – ting til akvariet med en flot baggrund.

 

Er det svært at sætte baggrunden i akvariet?

Det korte svar på spørgsmålet er nej. Nogle baggrunde kræver lidt mere forberedelse en andre – en 3D-baggrund til indvendig brug skal fx sættes i akvariet, før du fylder sten og grus i bunden, lige som du også skal vente med vandet, til den er på plads. Men derudover er der ingen ben i det.

 

Hvis der er vand i akvariet, når du gerne vil sætte en baggrund i, kan du med fordel benytte en udvendig foliebaggrund. Effekten er flot, og den er nem at sætte på og skære til. Mange af vores akvariebaggrunde er fremstillet af kork eller flamingo, og de er derfor nemme at tilpasse og skære til.

© www.minizoo.dk